
Snævre sejre sender XI på slutspilskurs
Tidligere i dag bragte vi et interview med Sinzey fra XI Esport, hvor han fortalte, at han ville være rigtig godt tilfreds, hvis hans hold kunne sikre sig en top 4 placering i POWER Ligaen og gå videre til slutspillet.
Det mål har han taget et stort skridt frem mod i aftenens kampe, hvor det blev til to snævre sejre over Preasy X Volt og HEROIC Academy.
Det kunne nærmests ikke blive tættere, da alle runder skulle i brug i begge kampe, og opgøret mod HEROIC Academy skulle endda ud i overtid, før XI kunne lukke kampen med en flot holdpræstation anført af Sinzey selv.
MASONIC har haft en sløv start på denne sæson, men det retter de nu op på med to sejre i to kampe, og det var endda mod to hold, der ellers har set stærke ud i form af Preasy X Volt og HEROIC Academy.
Med sejrene har MASONIC nu skudt sig væk fra nedrykningsstregen og ind på en plads i slutspillet, som de skal forsøge at holde fast på i de kommende uger.