Foto: Elisa Nordic Championship 2025 - Petri Leppavuori.

ECSTATIC springer ind i top 30

Med sejren ved de nordiske mesterskaber tager ECSTATIC et fint lille spring op på Valves rangliste.

Lidt har også ret. Det må være det danske ECSTATIC konkluderer, når de kigger på hvad deres sejr lørdag ved de nordiske mesterskaber betød for dem i VRS-sammenhæng.

Således tog det danske hold kun et lille, men ikke ubetydeligt hop op ad Valves rangliste, med turneringenssejren ved Elisa Nordic Championship 2025. Holdet sprang med sejren otte pladser op ad ranglisten, hvor de nu er placeret som nummer 27.

Det er danskernes hidtil bedste placering på Valves rangliste. Og det er første gang de går i top 30 på VRS.

Kigger på man på Valves rangliste, så er ECSTATIC nu også bogstaveligt talt nordens bedste. Hvis man lige ser bort fra Astralis.

Og ikke blot fordi de rent faktisk vandt de nordiske mesterskaber. De er nu nordens bedste hold på VRS, efter Astralis. I Europa er de det 18. bedste hold på nuværende tidspunkt, mens Astralis er nummer 11.

Herunder ses VRS-effekten af Elisa Nordic Championship:

Grafik: HLTV.

De to svenske hold, Johnny Speeds og Alliance, blev de helt store højdespringere ovenpå de nordiske mesterskaber. Især Johnny Speeds, der gik 48 placeringer op, til en plads som nummer 54.

Også ECSTATICs landsmænd, WOPA, tog et stort spring op på Valves rangliste, hvor POWER Liga-holdet nu er nummer 180.

Kun ét af de otte deltagende hold ved Elisa Nordic Championship, var endnu ikke berettiget til VRS-point. Det var norske 1ADL.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.