
Magtdemonstration af The MongolZ - klar til semifinalen
The MongolZ leverede deres bedste Mirage til dato mod Aurora og sikrede sig en semifinalebillet ved IEM Dallas 2025, hvor de skal møde MOUZ lørdag aften. Aurora er elimineret efter de spillede en Bo3 de nok gerne snart vil glemme.
Kampen startede Auroras map pick, Dust2, hvor tyrkerne også kom bedst fra start med en 7-5 føring på CT-siden. Tyrkerne er kendt for deres spillestil på specielt T-siden af Dust2 med stærke aimere som XANTARES og Wicadia, men The MongolZ løb med sejren 13-11.
The MongolZ tog sit momentum med ind på Mirage, der var deres eget map pick. Asiens bedste hold fik hele 10 runder i træk på CT-siden og det lignede at de skulle give tyrkerne æg, men en enkelt runde fik de, inden blitz knifede woxic til en 11-1 føring.
Efter pistolrunden gik til The MongolZ var det bare et spørgsmål om tid, før de kunne trække sejren i land. Aurora forsøgte sit bedste på et comeback, og nåede at kæde 5 runder sammen før The MongolZ lukkede opgøret 13-6 og 2-0 samlet.
De møder MOUZ i semifinalen lørdag aften kl. 20:15 dansk tid.