
Tauson hjælper acoR til sejr i Dallas
De to danskere i GamerLegion leverede de nødvendige kills for deres hold på et utroligt tæt tredje map mod 3DMAX i Dallas.
acoR vinder sin første kamp som stand-in for sit gamle hold GamerLegion i IEM Dallas 2025 med hjælp fra en flyvende Tauson.
De to hold startede med at tage deres eget map i komfortabel facon, før opgøret skulle afgøres på Nuke.
Her bølgede kampen frem og tilbage, hvor ingen af holdene formåede at slå det andet fuldstændig ud af kurs. acoR var vigtig på CT-siden og virkede faktisk som en fast spiller for holdet i den måde han bevægede sig rundt sammen med sine holdkammerater på mappet.
På T-siden var Tauson afgørende og leverede mange multi-kills. I runde 22 var han tæt på at afgøre det hele selv med et ACE, men det sidste kill kom desværre efter bomben var blevet defuset i en smoke.
Se Tausons ACE her
Men den økonomiske skade gjorde at 3DMAX ikke havde et optimalt køb i allersidste runde, hvilket GamerLegion udnyttede med et A pop, der kom ned til en 1v1-duel, som PR i sidste ende vandt og afgjorde kampen med.