
Spirit-comeback sender NIP ud af Astana
NIP må tage til takke med en 5.-8. plads i PGL Astana 2025 efter et 2-0 nederlag til Spirit i kvartfinalen.
Holdet kan være godt tilfredse med placeringen i deres første store turnering sammen, men må være lidt ærgerlige over ikke at komme ud på et tredje map i opgøret mod donk.
NIP var foran 9-3 efter første halvleg på CT-siden af Dust2, men der skal åbenbart mere til for at nedlægge Spirit, der er et af verdens absolut bedste hold på mappet.
For donk og kompagni satte en mur op på deres CT-side, og gjorde NIP én runde bedre, hvorfor de ikke engang blev nødt til at tage overtid i brug, 13-11.
Spirit møder FURIA i semifinalen lørdag eftermiddag dansk tid klokken 16:00.
NIP tager 209.000 kroner med hjem for at nå slutspillet, mens organisationen høster samme belønning. Begge deler blegner stadigvæk i forhold til de altafgørende VRS-point fra turneringen, der har sendt NIP omkring 50 pladser frem i verdensranglisten og sikret dem flere invitationer i fremtiden.