
HooXi om tiden væk fra hold-CS: Nyt hus, fitness og masser af CS
Et nyt hus, fitness og ekstra meget CS.
Sådan har HooXi brugt sin tid, inden han fik chancen hos Astralis. Det fortæller han på mediedagen ved PGL Astana.
Jeg har spillet mere, end jeg gjorde i G2, når det kommer til det individuelle, fordi jeg havde så meget fritid. Jeg er flyttet i et nyt hus og begyndt at træne. Jeg har en langærmet trøje på lige nu, men vent og se, siger han med et stort smil.
Derudover fortæller han, at han ikke føler noget pres i forbindelse med skiftet til Astralis. Han forventer heller ikke, at Astralis pludselig bliver det bedste hold med det samme, da han kun har haft kort tid med holdet.
Jeg er ikke en tryllekunster, jeg er en IGL.
Siden HooXis ankomst har de kun trænet sammen online i ni dage i alt.
Den danske IGL får en chance ved PGL Astana, men ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer i Astralis-trøjen. HooXi har spillet tre kampe for Astralis, senest mod Spirit, som de tabte til.
Tirsdag møder de Virtus.pro, hvor der er mulighed for avancement til slutspillet.
Se hele interviewet med HooXi her: