
Danskere forbigåes til Elisa Nordic Championship
Om en uge går Elisa Nordic Championship 2025 i gang.
Danmark er flot repræsenteret på serveren af ECSTATIC og WOPA, der sikrede sig pladser i den nordiske LAN-turnering ved nå finalen i sidste sæson af POWER Ligaen.
Men vi kommer ikke til at blive repræsenteret ved ekspertbordet eller over mikrofonen.
Det må vi erkende efter Elisa har offentliggjort holdet, der skal stå for at guide os gennem turneringen.
I stedet for Pimp og dupreeh som eksperter og Anders som caster får vi i stedet følgende:
-
Jacky (Scenevært)
-
Dweg (Caster)
-
TheEternalJay (Caster)
-
Tedd (Caster)
-
Pavlos (Caster)
Men frygt ej, Dust2.dk har en mand på pletten til at dække turneringen tæt og få reaktioner fra de danske hold.
Elisa Nordic Championship ligger oveni IEM Dallas 2025, som endnu ikke har offentliggjort deres line-up af eksperter og casters, så det er muligt, at vi får nogle af danskerne at se der.
Anders er i øjeblikket i Astana i Kasakhstan, hvor han kommenterer kampe sammen med ddk. Hvis han og resten af broadcast-folkene i Astana også er hyret til IEM Dallas, så skal de skynde sig i lufthavnen hurtigst muligt efter PGL Astana 2025 er afsluttet.
De første kampe i Dallas spilles nemlig dagen efter Astana er færdig, hvorfor flere hold kan blive nødt til at skippe mediedagen i Dallas og i værste tilfælde indkassere et skrivebordsnederlag, hvis de ikke når frem i tide.
Disse otte hold er klar til Elisa Nordic Championship 2025:
-
ECSTATIC (Vinder af POWER Ligaen Sæson 28)
-
WOPA (Nr. 2 i POWER Ligaen Sæson 28)
-
JANO (Vinder af Elisa Open Finland Sæson 8)
-
ENCE Academy (Vinder af Elisa Open Finland Sæson 9)
-
1ADL (Vinder af MistGames Nordic Championship 2025)
-
Nordix (Nr. 2 i MistGames Nordic Championship 2025)
-
Alliance (Delt vinder af Svenska CS-Ligan 2025)
-
Johnny Speeds (Delt vinder af Svenska CS-Ligan 2025)