
FURIA vinder brasiliansk derby
molodoy og resten af FURIA begynder så småt at kunne smage slutspillet ved PGL Astana, efter de netop har besejret MIBR i 1-1-puljen.
Med sejren er FalleNs tropper nemlig 2-1 i swiss-gruppespillet, hvorfor de nu bare mangler én sejr mere for at booke en plads i slutspillet.
Sejren blev banet efter en røvfuld på Train, hvor yuurih viste vejen med en score på 20-9, som var afgørende i den stensikre 13-4-sejr.
MIBR var gode til at svare igen med en tæt sejr på Anubis til trods for en 8-4-føring ved pausen. Mappet skulle bruge samtlige 24 runder, før insani og kompagni løb med sejren.
Duellen skulle afgøres på Inferno, hvor kun to runder var i FURIAs favør ved sideskiftet. Efter pausen tog FalleNs mandskab fuldstændig over ved at vinde sikkert med 13-8.
Imens FURIA nu er 2-1, er MIBR derimod 1-2 og skal tirsdag spille om overlevelse.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Astana 2025:
2-0: Astralis
The MongolZ
NAVI
Spirit
2-1: Virtus.pro
FURIA
1-1: paiN
NIP
Aurora
ODDIK
1-2: BIG
MIBR
0-2: M80
GamerLegion
HOTU
G2