molodoy har skiftet AMKAL ud med FURIA.

FURIAs nye håb er landet

Brasilianske FURIA har fået ny AWP'er. Og han har netop sluttet sig til resten af truppen.

Hele Counter-Strike-verdenen spærrede øjnene gevaldigt op, da det brasilianske hold, FURIA, for tre uger siden præsenterede deres nye AWP'er.

Passet og flaget hos den nye FURIA-AWP'er var nemlig ikke brasiliansk, og ikke engang portugisisk. I stedet var det en blot 20-årig knægt, med kasakhstansk pas, der blev præsenteret som ny mand i FURIA-trøjen.

Dæknavnet er molodoy - et forholdsvis ubeskrevet blandt på den international Counter-Strike-scene, men ikke desto mindre er det ham, der fremover skal svinge stokken hos FURIA, mens ingame-lederen FalleN i stedet tager en riffel i hånden.

Præcis tre uger efter molodoys overraskende skifte til FURIA blev annonceret, har den unge - og forholdsvis grønne og uprøvede AWP'er - nu sluttet sig til sine nye holdkammerater under FURIAs bootcamp i Europa, frem mod PGL Astana.

Det offentliggjorde FURIA torsdag i et opslag på X, ledsaget af billeder af den nye FURIA-spiller, der blandt andet bliver omfavnet af brasiliansk Counter-Strikes egen 'Godfather', og professoren selv - FalleN.

molodoy får sin officielle debut for FURIA, når han og resten af FURIA-holdet deltager ved PGL Astana - i molodoys eget hjemland - fra den 10. til den 18. maj. Det bliver samtidig molodoys første officielle kamp siden den 30. marts, hvor han spillede sin sidste kamp for AMKAL.

Her får YEKINDAR ligeledes sin officielle debut i en FURIA-trøje. YEKINDAR blev i starten af sidste uge hentet ind som stand-in, for at ersatte skullz, som er blevet henvist til FURIAs bænk.

Ved PGL Astana er FURIA i øvrigt ikke det eneste hold, der stiller til start med en stand-in. Det samme gør en af FURIAs potentielle modstandere, Astralis, der har HooXi med som stand-in.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.