
HEROIC klar til slutspillet i Mongoliet
Det første hold, som er klar til slutspillet ved MESA Nomadic Masters Spring, er netop blevet fundet, efter HEROIC har besejret JiJieHao.
Opgøret, som startede på HEROICs map, Ancient, var en tæt affære lige fra starten, da den ved pausen stod 6-6. Den tætte duel fortsatte gennem anden halvleg, inden HEROIC lukkede og slukkede i den 24. og sidste runde.
Herefter bevægede kampen sig over på Anubis, hvor det denne gang var en tand mere i HEROICs favør, efter de gik til pause foran med 8-4 efter en stærk CT-side. Det var derfor også bare et spørgsmål om tid, før de lukkede på T-siden.
Sejren har skudt HEROIC videre til slutspillet, hvor de senere i dag får selskab af enten BIG eller B8. Derimod skal JiJieHao i morgen spille en afgørende kamp.
Stillingen ved MESA Nomadic Masters Spring:
2-0 - Videre til slutspillet
-
HEROIC
1-0
-
BIG
-
B8
1-1
-
Eruption
-
Chinggis Warriors
-
JiJieHao
0-2 - Ude af turneringen
-
The Huns
-
SAW