Kjaerbyes tidligere holdkammerater starter stærkt ud i Mongoliet.

Mellemøsten overrasker SAW i Mongoliet

JiJieHao får en stærk start på MESA Nomadic Masters Spring 2025 med sikker sejr over SAW.

Spillere som BOROS og ISSAA er velkendte i den europæiske Counter-Strike-scene, men det er ikke meget vi ser til dem i øjeblikket.

De spiller nemlig for JiJieHao, der tidligere havde Kjaerbye som kaptajn, men som nu har samlet Mellemøstens stærkeste hold.

Med spillere fra Jordan, Libanon, Palæstina og Irak har de samlet de bedste fra hvert land og lavet et lokalt superteam.

Det fik SAW at føle her til morgen i Mongoliet. Begge hold har taget turen til Ulaanbaatar for at spille med i MESA Nomadic Masters Spring 2025, der også har HEROIC, BIG og B8 på deltagerlisten.

De otte deltagerhold starter turneringen ud i et gruppespil med swiss-format, hvor der er fire pladser i slutspillet på højkant.

JiJieHao slog SAW uden de store problemer over to maps, hvor m1N1 fra Libanon viste sine individuelle færdigheder.

SAW
0 - 2
JiJieHao
Alle maps
SAW K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
André 'Ag1l' Gil 36 - 29 +7 85.0 64.3% 1.21
João 'story' Vieira 25 - 29 -4 60.4 64.3% 0.90
Christopher 'MUTiRiS' Fernandes 23 - 33 -10 78.6 57.1% 0.81
Jan 'cej0t' Dyl 21 - 32 -11 55.4 64.3% 0.74
Storbritannien Oscar 'AZUWU' Bell 17 - 28 -11 48.3 66.7% 0.70
JiJieHao K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Hussein 'm1N1' Hijazi 39 - 26 +13 97.3 71.4% 1.45
Mohammad 'BOROS' Malhas 35 - 26 +9 97.5 73.8% 1.43
Osama '0SAMAS' Orabi 26 - 26 +0 67.3 76.2% 1.13
Bebu 'Bibu' Aadil 25 - 20 +5 57.1 78.6% 1.07
Issa 'ISSAA' Murad 25 - 25 +0 61.2 81.0% 1.00

De resterende seks hold i gruppespillet skal også på serveren i dag i deres respektive åbningskampe.

Dem kan du se her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.