mopoz er en veteran på den spanske scene.

Spanier klager til Valve: Tabte VRS til kæmpe strømsvigt

Iberian Soul blev taberdømt på grund af massivt strømsvigt i Portugal og Spanien, og nu vil mopoz have Valve til at gøre noget ved deres tab af VRS-point.

Der er tale om en vaskeægte force majeure, der afholdt Iberian Soul fra at færdigspille deres kamp mod SABRE mandag morgen.

Store dele af Spanien, Portugal og det sydlige Frankrig blev mandag ramt af store strømafbrydelser, og myndighederne har endnu ikke offentliggjort grunden til, at strømmen pludselig forsvandt i så stort et område og over længere tid.

Konsekvenserne af det store strømsvigt er ikke klargjort endnu, men i den mindre ende af skalaen finder vi Iberian Soul, der blev taberdømt på tredje map i deres kamp mod SABRE i Thunderpick World Championship 2025 European Series 1.

Spanierne var ellers oppe 6-1, da de lige pludselig mistede strømmen og altså ikke kunne komme tilbage på serveren, hvorfor de endte med at blive taberdømt.

Men det, synes deres spiller mopoz, ikke er fair. Holdet tabte ifølge ham 25 VRS-point på nederlaget, men holdet kunne selvsagt ikke gøre for, at de ikke kunne færdigspille kampen.

Derfor retter han en bøn mod Valve og beder dem om hjælpe dem. Hvad han helt specifikt ønsker, skriver mopoz ikke.

Iberian Soul
1 - 2
SABRE
Alle maps
Iberian Soul K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
David 'dav1g' Granado Bermudo 33 - 26 +7 81.8 85.0% 1.31
Alejandro 'mopoz' Fernández-Quejo Cano 32 - 25 +7 85.8 70.0% 1.21
Alejandro 'alex' Masanet 27 - 29 -2 82.6 75.0% 1.11
Pere 'sausol' Solsona Saumell 27 - 26 +1 82.3 72.5% 1.05
Renato 'stadodo' Gonçalves 18 - 24 -6 48.0 72.5% 0.79
SABRE K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Roman 'neiter' Brul 30 - 28 +2 90.1 75.0% 1.18
Mykhailo 'svemyy' Sverchkov 27 - 27 +0 73.5 67.5% 1.06
Yuri 'hodix' Khodak 23 - 25 -2 64.0 70.0% 0.90
Danylo 'fakerealityy' Rud 23 - 31 -8 69.5 75.0% 0.85
Dmytro 'jackast' Pashchenko 24 - 26 -2 67.1 57.5% 0.83
#1(Med 0 svar)
29. april 2025 kl. 11:55
QvisT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sgu da ikke valves problem at de lever i et uland
#2(Med 0 svar)
29. april 2025 kl. 13:59
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Den er svær. Jeg forstår dem godt, men omvendt, hvor går grænsen så? Der er jo en tidsplan for turneringen som også skal overholdes, men forstår da godt det er øv, men har svært ved at se, hvad man som arrangør ellers lige skal gøre
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.