
Liquid overlever mod brasilianere
Endnu et hold er ude af IEM Melbourne.
Onsdag morgen har Liquid-mandskabet nemlig elimineret insani og resten af MIBR med en 2-0-sejr i gruppe Bs lowerbracket.
Overlevelseskampen startede på MIBRS map, Anubis, hvor Liquid hurtigt tog kontrol over mappet ved at bringe sig foran med 10-2 ved pausen. MIBR formåede at vinde knap en håndfuld runder efter pausen, inden Liquid lukkede.
NertZ og resten af Liquid havde derfor en gylden mulighed for at lukke mappet på deres map, Ancient, hvilket også så meget sandsynligt ud efter første halvleg, hvor de var foran med to runder.
Meget hurtigt kom de også foran med 12-8, og selvom MIBR formåede at vinde et par runder og gøre det en tand spændende, vandt Liquid uden problemer.
Dermed er Liquid videre til lowerbracket-finalen i gruppe B, hvor de skal møde vinderen i kampen mellem NAVI og FlyQuest. I denne kamp går vinderen videre til kvartfinalen.