Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 08T : 04M : 50S
NBK- er tilbage på serveren.

NBK- og Nivera i spidsen for nyt hold

De to tidligere Vitality-spillere er i to af profilerne på det nye hold.

NBK- er nu tilbage på serveren.

Den 30-årige franskmand er nemlig i spidsen for et nyt hold, Revenant, som desuden også tæller det tidligere Vitality-talent Nivera, de to rumænere lauNX og adeX samt polske reiko.

Det har den indiske organisation annonceret på X fredag formiddag.

NBK- har siden november været bænket i Falcons, hvor han måtte vige pladsen for Snappi og resten af det nye holdkort. Det samme gør sig gældende for lauNX, der dog kortvarigt var lånt ud til BLEED uden den store succes.

Det er dog første hold for Nivera, som i september 2021 prøvede lykken i VALORANT for at spille sammen med sin storebror, ScreaM. I marts i år annoncerede 22-årige Nivera dog, at han vendte tilbage til Counter-Strike.

Inden han skiftede til VALORANT tørnede han ellers for en stund ud i Vitality, hvor han særligt under onlineperioden gjorde fine indhop for Vitalitys seksmandshold.

De to sidste brikker i Revenant-puslespillet er adeX, som senest har spillet for IKLA, samt reiko, der blandt andet har været forbi Sprout for en kort stund og ellers har spillet for flere polske hold.

Foruden CS2 har Revenant desuden hold i VALORANT, Battlegrounds India og Brawl Starts.

Revenant er:

  • lauNX

  • adeX

  • reiko

  • NBK-

  • Nivera

  • pakesZ (Coach)

#1(Med 3 svar)
7. juni 2024 kl. 11:10
JakobHelms
Spændende. Det var ellers et af de hold, jeg tænkte måske ville gå i sig selv, her med den nye Major-opdatering - lidt ligesom man kunne forestille sig det med f.eks. det nye TSM.
#4(Med 2 svar)
7. juni 2024 kl. 18:25
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvorfor skulle det gå i sig selv grundet major opdateringen? Hvad har jeg misset? 😂
#5(Med 0 svar)
7. juni 2024 kl. 19:03
xdpiratmanden
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fordi de ikke kan komme til majoren fordi der ikke er åbne kvals. Så de skal spille en helvedes masse turneringer osv henover sommeren og indtil for at have et lille håb om at komme til den lukkede kval
#6(Med 0 svar)
7. juni 2024 kl. 19:06
JakobHelms
Der er ikke længere åbne kvals, og det er meget, meget urealistisk at et hold, der bliver samlet nu, kan kvalificere sig til majoren ved at få nok point til at gå til den lukkede kvalifikation (faktisk skal der lige pludselig afholdes mange turneringer, helst på LAN, henover sommeren for at det er muligt). Ingen chance for at kvalificere sig til majoren gør det meget mindre attraktivt at lave hold i den tunge ende af tier 2 lige pt.
#2(Med 4 svar)
7. juni 2024 kl. 16:43
DOMINA7HOR
Så blev det endelig officielt. Det har også været længe undervejs.

Indisk org, som tidligere har været i CS, men har holdt en pause. Nu er de altså tilbage, med dette hold. Oprindeligt havde de også spillere som bl.a. Soulfy, SaVage, KEi og phzy på ønskelisten. Kernen med NBK-, lauNX og adeX var ligeledes på ønskelisten fra starten. Nivera kom til senere.

Egentlig stod holdet til at være NBK-, lauNX, adeX, Nivera og svenske spooke. Det lignede længe, at spooke skulle være en del af holdet, men de endte med, at gå med reiko i stedet. spooke spiller nu i stedet med det svenske mixhold, Johnny Speeds. Og han er, om end løst, sat i forbindelse med Metizport.

NBK- var også et emne hos både 3DMAX og ITB, inden Revenant kom på banen. Også lauNX havde andre bejlere, heriblandt Apeks.

Hvad sker der ellers rundt omkring?:
- Bymas er fritstillet og fri på markedet.
- mynio er blevet fritstillet af 9INE. Den polske IGL er fri på markedet. KEi er fortsat på bænken og transferlisten hos 9INE.
- Project G tester fortsat konstellationer til deres nye hold. Varmeste navne lige nu er bl.a. AMANEK, Python, Extinct, sNx, zaNNN, eraa... I kulissen lurer flere andre potentielle emner, bl.a. sausol, snatchie, SLY, poizon og sense.
- phzy er færdig hos JiJieHao. Han hjalp dem med, at kvalle til EWC. dennyslaw kommer ind i stedet.
- Ungarsk org, Necrotic, lurer på at starte op med xsepower, msN, Svedjehed, lunAtic og SaVage.
- supra, HS, DeathZz, loWel, og en unavngiven femte spiller, tester angiveligt sammen, med Rytter som coach. De har dog ikke umiddelbart en org under sig. SaVage spillede eftersigende med dem en kort overgang.

Og så er der selvfølgelig Cloud9. Seneste nyt er at HeavyGod er rykket tættere på et skifte. I hvert fald ifølge harumi. interz er stadig et varmt emne. Lige nu ser det angiveligt ud til at blive Boombl4, Ax1Le, interz, HeavyGod og danistzz/ICY/ArtFr0st. fostar er stadig en mulighed, hvis det ikke flasker sig med andre emner. hooch tager over for groove, som deres nye coach.
Ifølge harumi testede de også stortalenterne syph0 og kyousuke. OverDrive har dog senere afkræftet det rygte. Og nu ser det ud til at være helt dødt, eftersom de spiller med Spirit Academy, sammen med robo (IGL), alkarenn (AWP) og Mokuj1n.

Hvad TSM angår er der rimelig stille på rygtebørsen. Seneste rygte gik på Altekz, acoR og niko. niko i stedet for nicoodoz.

Hvad roeJ angår, så er det rimelig stille omkring ham på rygtebørsen.
#3(Med 1 svar)
7. juni 2024 kl. 18:07
DOMINA7HOR
Project G har så i øvrigt netop offentliggjort deres hold. Det bliver svenske eraa, irske Extinct, og de tre polakkere, sNx, zaNNN og Vegi. AMANEK, Python og sausol blev altså fravalgt i opløbet.

De to Wolves-spillere, tOPZ og Tapewaare, var i øvrigt på også på blokken hos Project G, inden de i stedet skifte til CPH Wolves.

Edit: Og så har F1KU netop forlænget sin kontrakt med OG, i takt med, at det ser ud som HeavyGod er på vej væk.
#8(Med 0 svar)
8. juni 2024 kl. 11:08
DOMINA7HOR
PS. OG tester angiveligt VLDN i stedet for HeavyGod.
#7(Med 1 svar)
8. juni 2024 kl. 11:00
Pingomania
Spørgsmålet er vel om TSM trækker sig som hold, når nu de ikke kan kvalle sig til næste major. Bare en tanke nu der er så stille
#9(Med 0 svar)
8. juni 2024 kl. 11:10
DOMINA7HOR
Det kunne man godt frygte, i hvert fald. Håber dog, at de, og andre nye hold, tænker lidt mere langsigtet end blot Shanghai.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.