
Echo og NIP kæmper om slutspilsplads - 100 Thieves skal undgå eliminering
Dag to i den lukkede europæiske kvalifikation til StarLadder StarSeries Fall 2026, den såkaldte StarLadder StarSeries Fall 2026 Europe Closed Qualifier, blev afviklet onsdag.
Set med danske briller blev andendagen en blandet fornøjelse, da Astralis tabte til HOTU, mens Echo slog Nuclear TigeRES, og NIP besejrede 100 Thieves i en sand danskerdyst.
Et hold, der til gengæld ikke havde en dag med blandede resultater, var tyrkiske Aurora, der gav debut til kyxsan og Jimpphat samt holdets nye træner, ash. Aurora var i kamp hele to gange onsdag og vandt begge opgør.
Først mødte de russiske K27 i første runde i gruppe A, hvor de vandt 2-1 samlet, og sidst på dagen, i onsdagens sidste kamp, slog de K27s landsmænd fra Nemesis, ligeledes med 2-1 samlet, i gruppefinalen.
Dermed spillede Aurora sig videre til slutspillet i kvalifikationen. De var det tredje hold, der bookede en plads i slutspillet, efter HOTU tidligere på dagen onsdag sikrede en slutspilsplads foran Astralis, mens magic bookede deres plads tirsdag.
Med Aurora, HOTU og magic videre som vindere af henholdsvis gruppe A, B og C er der kun én gruppefinale tilbage, og den afvikles torsdag.
Fire elimineringskampe og en gruppefinale
Det er gruppefinalen i gruppe D, der afvikles torsdag, og det er et interessant opgør for de danske seere, da danske Echo skal op imod NIP, som huser de tre danskere Snappi, sjuush og stavn. NIP mod Echo er én af to kampe, der starter klokken 15:00.
Den anden kamp, der bliver sat i gang klokken 15:00, er elimineringskampen i gruppe D, og den er også interessant for danske CS-fans, da 100 Thieves her skal op imod russiske Nuclear TigeRES.
Inden de to kampe klokken 15:00 starter, mødes polske Walczaki og franske 3DMAX først i elimineringskampen i gruppe C fra klokken 12:00. Efter de to kampe klokken 15:00 er overstået, venter der to kampe klokken 18:00, nemlig K27 mod INFINITE og FOKUS mod HEROIC.
Begge kampe klokken 18:00 er elimineringskampe. K27 mod INFINITE er elimineringskampen i gruppe A, mens FOKUS mod Chr1zNs HEROIC er elimineringskampen i gruppe B.
Her er torsdagens kampe i den lukkede europæiske kvalifikation til StarLadder StarSeries Fall 2026:
-
12:00 -
Walczaki vs.
3DMAX -
15:00 -
NIP vs.
Echo -
15:00 -
100 Thieves vs.
Nuclear TigeRES -
18:00 -
K27 vs.
INFINITE -
18:00 -
HEROIC vs.
FOKUS
Den lukkede europæiske StarLadder StarSeries-kvalifikation afvikles frem til den 26. juli. To hold går videre til slutspillet fra hver af de fire grupper. I slutspillet kæmper de tilbageværende otte hold om to pladser videre til StarLadder StarSeries Fall 2026, som afvikles fra den 17. til 20. september.
Følg med her:
Tre af kampene, inklusive NIP mod Echo og HEROIC mod FOKUS, kan følges direkte på streamen herunder, mens de sidste to kampe, inklusive 100 Thieves mod Nuclear TigeRES, kan ses her.




























