
gla1ve om Astralis' præstationer: "Det gør mig rigtig glad"
Her skal ENCE spille gruppespillet i ESL Pro Leagues gruppe C, hvor hold som major-finlisterne fra MOUZ og cadiaNs Liquid-mandskab venter.
I sidste uge blev EPL skudt i gang, og her var der et hold som overraskede positivt.
Det var nemlig gla1ves tidligere hold, Astralis, som gik ubesejret i gennem gruppespillet, og spillede sig direkte til kvartfinalen i Malta.
Astralis har en opadgående formkurve, hvor de har forløst noget af det potentiale, der forventes af det danske storhold.
Det er også noget som giver smil på læberen hos den tidligere Astralis-kaptajn.
At de endelig begynder at gøre det godt, det gør mig rigtig glad at se. Jeg tror, det har været en lidt anden tanke, jeg havde haft, hvis de havde smidt mig ud, eller bænket mig, og så direkte derefter begyndt at gøre det godt. Men nu er der er faktisk kun device tilbage fra det hold, som jeg blev bænket fra. Så jeg er bare glad på deres vegne. Både dem, der sidder ude på kontoret, som jeg har arbejdet rigtig mange år med, og selvfølgelig også device, som er en utrolig god gut.
Astralis betyder meget for gla1ve
Det var en rørt gla1ve, der stillede op til interview til RMR-turneringen i Rumænien, da de sikrede sig kvalifikationen til majoren i København i en afgørende kamp mod Astralis. Her var det en gla1ve med blandede følelser, der både var glad på sin og ENCEs vegne, men også trist på Astralis' vegne, som skulle en tur i Last Chance Qualifier.
Som jeg sagde, da vi slog dem til RMR'en, så betyder Astralis noget meget specielt for mig i alle de år, jeg har været der. Jeg har altid følt mig utrolig glad og utrolig godt tilpas. Da vi slog dem til RMR'en, var det også med lidt blandede følelser, fordi at jeg ved, at der har været mange års udfordringer og ikke kunne finde de rigtige spillere til holdet samt de rigtige folk.
ENCE og gla1ve skal spille tirsdag formiddag mod det nye GamerLegion-mandskab, der har bænket acoR og keoz i løbet af april måned.