Sådan så det ud til IEM Katowice. ESL FACEIT Group, som står bag IEM Katowice, er ejet af den saudiarabiske fond Savvy Gaming Group.

Her er den åbne kvalifikation til Esports World Cup

I april kan man spille sig til Saudi-Arabien.

Første skridt for at komme til Esports World Cup i Riyadh til sommer er de åbne kvalifikationer.

Dem har turneringsarrangøren nu løftet sløret for, og for europæiske hold er det et smalt nåleøje, man skal igennem.

Der er nemlig blot én åben kvalifikation i Europa til Saudi-Arabiens "VM", hvor to hold går videre til den lukkede kvalifikation, som også vil bestå af to invitererede mandskaber, der skal kæmpe om kun én plads videre.

Den åbne kvalifikation løber fra den 17.-18. april, mens den lukkede kvalifikation er fra den 19.-20. april.

Du kan tilmelde dig den åbne europæiske kvalifikation her.

Udover den europæiske kvalifikation er der også åbne kvalifikationer i Nordamerika, Sydamerika, Asien, Oceanien og Saudi-Arabien.

Esports World Cup blev annonceret i oktober og er efterfølgeren til Gamers8, som Vitality vandt i 2023.

Her var præmiepuljen på svimlende 6,8 millioner kroner, og turneringen var anderledes i formatet. Her blev der nemlig kørt ét single-elimination-slutspil, hvorfor ét fejltrin sendte dig ud af turneringen.

Målet med Esports World Cup er at skabe et "VM" i flere spiltitler og med den største præmiepulje i esportsindustrien.

Lige nu er det kun Spirit, der er blevet inviteret til turneringen i CS2, da de modtog den første kvalifikation efter sejren til IEM Katowice.

#1(Med 0 svar)
7. marts 2024 kl. 11:06
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Så er det igen juleaften for nonames, der skal ødelægge nogens dag ved at snyde i en åben kvalifikation ❤️
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.