Ansøgning til POWER Ligaen åbner
22D : 18T : 00M : 51S
dupreeh og Preasy fik revanche.

Vanvittig afslutning: Preasy vinder over ECSTATIC i finalen

Vinderen af European Pro League er fundet.

Preasy fik revanche over landsmændene fra ECSTATIC.

Fredag besejrede holdet nemlig netop ECSTATIC efter at have tabt til dem for få dage siden, og dette betyder altså, at de nu står tilbage som vinderne af European Pro League.

Det startede ud, som det sluttede, sidst de to hold mødtes, da de to hold startede på Vertigo. Sidst blev opgøret afgjort her i overtid, men denne gang var ECSTATIC markant bedre. Efter en flot CT-side på 9-3 kunne Preasy ikke komme tilbage, hvorfor første map gik ECSTATICs vej.

Der blev dog svaret flot tilbage på map to, hvor særligt refrezh var en vigtig faktor. Overraskende nok var det dog T-siderne, der blev afgørende på mappet. Her var Preasys T-side nemlig utrolig stærk, og de formåede at hive syv runder hjem, hvilket sikrede dem en sejr i 24. runde på 13-11.

Comebacks spoleret

Både map tre og fire bød på comebacks, der blev spoleret.

Først var det ECSTATIC, som efter en stor føring på Ancient var ved at smide den, inden de til sidst lukkede mappet 13-10. På map fire var det Preasys tur til næsten at smide det hele på gulvet, da de efter en 7-1-føring pludselig var bagud 9-10. De skruede dog niveauet op til sidst, vandt de nødvendige runder og hev kampen ud på femte og sidste map.

Vanvittig afslutning

Det afgørende map var Nuke, og her var det Preasy, som endnu en gang kom bedst fra start. Stillingen lød nemlig på 5-1 i første halvleg, men traditionen tro skulle det blive tættere.

ECSTATIC kæmpede nemlig videre og sikrede seks runder inden sideskiftet, men selvom det stod lige, var de seks runder ikke nok på CT-siden for ECSTATIC.

Da Preasy kom over til at skulle forsvare, viste de nemlig høj klasse fra start. De vandt seks af de første syv runder og befandt sig i en 5v3 ved stillingen 12-7, men her faldt det fra hinanden. ECSTATIC vandt nemlig runden, og runden efter, hvor Queenix clutchede en 1v3.

Efter de vilde runder kæmpede ECSTATIC sig tilbage på 11-12 og det lignede, at mappet skulle i overtid, men ligesom ECSTATIC havde hevet kaniner op af hatten, gjorde Altekz det i den afgørende runde.

I en 1v2-situation i den 24. og sidste runde formåede han at defuse bomben uden en smoke, da ingen af ECSTATIC-spillerne nåede at skyde ham, hvorfor han sikrede Preasy sejren 13-11 og dermed også turneringssejren.

ECSTATIC
2 - 3
Preasy
Alle maps
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 85 - 69 +16 76.2 78.9% 1.22
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 87 - 83 +4 87.7 75.4% 1.18
Danmark Patrick 'Patti' Larsen 77 - 82 -5 76.0 75.4% 1.11
Danmark Magnus 'Nodios' Olsen 72 - 75 -3 66.1 71.1% 1.01
Danmark Jason 'salazar' Salazar 64 - 65 -1 57.5 72.8% 0.98
Preasy K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Ismail 'refrezh' Ali 92 - 72 +20 76.3 74.6% 1.20
Danmark Thomas 'TMB' Bundsbæk 75 - 79 -4 79.4 72.8% 1.11
Danmark Fredrik 'roeJ' Jørgensen 68 - 79 -11 73.4 73.7% 0.99
Danmark Alexander 'Altekz' Givskov 71 - 74 -3 66.2 69.3% 0.97
Danmark Peter 'dupreeh' Rasmussen 68 - 88 -20 65.9 69.3% 0.90

Med sejren følger 76.000 kroner, mens ECSTATIC må nøjes med 35.000 kroner på andenpladsen.

#1(Med 0 svar)
9. februar 2024 kl. 15:17
Fuzkeren
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fuldstændig sindssyg kamp :D
#2(Med 0 svar)
9. februar 2024 kl. 15:17
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
puha en finale for duppe.
#3(Med 3 svar)
9. februar 2024 kl. 15:19
JakobHelms
Vild kamp! Skønt at se at Preasy endelig får slået ECSTATIC.

Også vigtigt med de ekstra ranglistepoint lige før RMRen - nå nej vent, ranglisten virker ikke : - ).
#5(Med 2 svar)
9. februar 2024 kl. 15:32
Hunt
Hovhov, du kan ikke forvente ting virker bare fordi den største turnering om året er baseret på det :p
#6(Med 1 svar)
9. februar 2024 kl. 16:27
JakobHelms
Nej, naturligvis ikke - glæder mig til 2024 hvor alle turneringer er baseret på det :-).
#7(Med 0 svar)
9. februar 2024 kl. 17:05
Hunt
Håber de giver lov til bare at køre efter hltv ranglisten tbh
#4(Med 0 svar)
9. februar 2024 kl. 15:24
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Tillykke til begge danske hold, men jeg tror desværre, at de får det svært i RMR'en :/
#8(Med 0 svar)
9. februar 2024 kl. 17:29
Thuumes
Preasy får det svært ved rmr. Hvis ecstatic kan volde så mange problemer 😵
#9(Med 0 svar)
11. februar 2024 kl. 14:02
DOMINA7HOR
Det var hvad man kalde en maratonkamp. En tæt og underholdende omgang!

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor de ikke havde givet ECSTATIC en 1-0 fordel, eftersom de kom fra upperbracket. Så giver det ikke meget mening, eller nogen fordel, at komme fra upperbracket og vinde finalen der, udover færre kampe. Men det er hvad det er.

Det var god reklame for dansk CS. Nu gælder det så RMR'en for begge hold, hvor jeg glæder mig til at se dem i aktion.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.