zonic har det store ansvar for at få puslespillet til at gå op i Falcons.

Puslespillet i Falcons med zonic

zonic afslører nogle af sine førsteprioriteter til holdkortet i Falcons - også en af dem han ikke fik.

Dust2.dk ved BLAST Premier Spring Groups 2024

Første kamp for Falcons var ikke nogen succes, da de blev kørt ud af banen af Astralis.

Det kommer dog ikke som den store overraskelse, da zonics projekt i den Saudi Arabiske klub stadig er i sin spæde start.

Det er et puslespil, der stadig er ved at blive lagt, og nogle gange bliver man nødt til at samle en brik op igen for at lægge den et andet sted.

Vi tog en snak med zonic til mediedagen ved BLAST Premier Spring Groups om det store puslespil, og hvordan man navigerer opgaven med at få brikkerne til at passe sammen.

Der kommer til at være nogle nye roller. Men det er sådan lidt utraditionelt det her, fordi Emil (Magisk, red.) har jo været vant til at få rigtig dårlige roller.

Det er jo også derfor han er den bedste ankerspiller i verden. Det er jo fordi han ligesom har haft de her, ja, utaknemlige roller, men stadigvæk har leveret gode resultater.

Falcons står faktisk i en lidt uvant situation som hold, ifølge zonic.

Det positive problem er jo at vi skal have nogle af de spillere ind, som har haft dårligere roller, til lige pludselig at spille bedre roller, men det kommer der selvfølgelig også lidt forventningspres i. At vi skal se bedre tal, end hvad de har leveret før.

Så på den måde så er det lidt utraditionelt. Normalt så er det jo, at man sidder og slås om, hvem der skal have de gode roller.
Den her gang har vi ligesom siddet og skulle sige: "Jamen, er der nogen, der har lyst til at spille den her position?" Og så har det været sådan: "Nej jeg har det egentlig meget godt her."

En af de udfordringer, der skal løses på holdet, står mellem BOROS og maden.

Vi har jo lidt et... Jeg vil ikke sige et rolleproblem, men så alligevel jo, i at maden og BOROS spiller traditionelt set nogle af de samme roller.
Men BOROS er sådan en sjov karakter.
Han har været vant til at være den her super entry på T-siden, men spiller samtidig monster på overpass og rampe på Nuke på CT-siden.

zonic har været i gamet i mange år. Derfor regner han heller ikke med, at alt lykkes i første omgang.

Vi har planlagt så meget vi kunne, og det er ikke altid det lykkes her i starten. Det har jeg prøvet alt for mange gange nu til her at kunne sige at...

Ja, det er godt at planlægge, men du kommer sgu nok til at skulle lave et eller andet om hen ad vejen.

Ambitionen er at være verdens bedste

Siden zonic blev sat i forbindelse med Falcons, er forventningerne til holdet også steget støt. Det er ambitionerne også, og med transferrygter om NiKo og m0NESY, kan målet ikke være andet, end at skabe verdens bedste hold.

Du har helt ret i, at Falcons har ambition om at blive verdens bedste hold.

Det er også det, som jeg satser på. jeg har gjort det her i mange år, og det er ikke fordi, at jeg har taget til Falcons for... Hvad kan man sige... Et par år før man går på pension, ligesom man ser fodboldspillere tage til Saudi Arabien.

Jeg bruger så meget tid på det her og er så meget væk fra min familie at, hvis det her nogensinde skal være det værd, så skal det være fordi det har nogle livsændrende ting for mig.
Og det er sådan noget som at deltage til majors og vinde majors.

Det lyder faktisk på zonic som, at hvis han ikke kan stå bag et hold med potentiale til at vinde det hele, så skal vi ikke nødvendigvis forvente at se ham som aktiv coach i CS2.

Jeg har prøvet i 2021 i Astralis og i 2022 i Vitality at, ja, få en fornuftig løn og vinde lidt pengepræmier her og der, og så videre, men det er simpelthen så demotiverende at bruge så meget tid på det, og så ikke få det ud af det, som det er at vinde.
Og det... Det skal jeg gøre.

NiKo og m0NESY endte med ikke er tage til Falcons, men zonic har dog fået sin førsteprioritet på flere positioner.

Jeg havde jo en liste jeg skulle sætte sammen af spillere, og der var jo flere prioriteter. Altså nu ved jeg jo, at flere spillere har været ude og sige:"Hey, jeg afviste Falcons", og så videre, som nødvendigvis ikke engang var min første prioritet. Altså, hvis jeg ikke kunne få en Magisk, men så var der en Twistzz som 2. prioritet, for eksempel.

NiKo var dog en af mine første prioriteter. Det blev ikke til noget af flere årsager, vil jeg sige.
Vi fik ENCE-kernen i sidste time. Vi var faktisk til bootcamp med det gamle lineup, og det handler simpelthen bare om, at jeg er ansat til at være træner for det her hold og skal prøve at få det til at blive så godt som muligt, så hurtigt som muligt.

Det er faktisk Valves opgør med partnerskabsligaerne BLAST Premier og ESL Pro League, der gør, at et hold som Falcons fremskynder processen.

Jeg har jo fået en deadline for, hvornår jeg skal begynde at vinde trofæer.
Når vi ser frem på 2025. Der skal vi være en etableret del af toppen, og det er simpelthen bare fordi, at der ikke er nogen partnerskabsligaer på det tidspunkt.
Hvis du så er uden for top 10 og ikke får de direkte invites, så begynder det at blive meget, meget svært.

Fordi det har jo været lidt et sikkerhedsnet for hold som Astralis. Så når de har haft den her nedeperiode på, ja, flere år, at de altid har været garanteret at spille Pro League og BLAST og så videre.

Falcons spiller elimineringskamp ved BLAST Premier Spring Groups 2024 kl. 19:30.

OG
0 - 2
Falcons
Alle maps
OG K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Nikita 'HeavyGod' Martynenko 28 - 32 -4 74.9 64.1% 1.08
Iulian 'regali' Harjău 23 - 32 -9 58.4 71.8% 0.97
Bram 'Nexius' Campana 20 - 37 -17 64.7 51.3% 0.84
Nils 'k1to' Gruhne 14 - 34 -20 66.4 59.0% 0.67
Maciej 'F1KU' Miklas 18 - 33 -15 48.7 56.4% 0.67
Falcons K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Mohammad 'BOROS' Malhas 44 - 23 +21 108.5 87.2% 1.65
Álvaro 'SunPayus' García 39 - 13 +26 97.2 92.3% 1.57
Pavle 'Maden' Bošković 35 - 22 +13 86.7 87.2% 1.22
Danmark Emil 'Magisk' Reif 25 - 20 +5 72.5 76.9% 0.94
Danmark Marco 'Snappi' Pfeiffer 23 - 25 -2 66.3 79.5% 0.92

Interviewet med zonic blev foretaget på mediedagen til BLAST Premier Spring Groups 2024 d. 21. januar.

#1(Med 3 svar)
23. januar 2024 kl. 16:58
Bergizzle
Twist har jo også afvist dem offentligt, da han fandt orgen for skammelig. Så ved ikke helt hvad han afslører af nye navne?
#2(Med 2 svar)
24. januar 2024 kl. 20:44
Bestiarium
Magisk og NiKo.
#3(Med 1 svar)
24. januar 2024 kl. 22:14
Bergizzle
Nej det var også offentlig viden på meget tidligt stadie :)
#5(Med 0 svar)
25. januar 2024 kl. 22:02
Bestiarium
Viden eller rygte? For mig at se var det rygter han nu bekræfter.
#4(Med 0 svar)
25. januar 2024 kl. 03:23
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Fedt at høre lidt om både nogle af hans tanker omkring nye spillere, men også lidt omkring forløbet i forhold til dannelsen af holdet.

Det startede på rygtebørsen med, at kun bodyy skulle blive fra det forhenværende lineup. Så startede de første rygter om nye spillere ellers, som først gik på Magisk, NiKo og m0NESY. Twistzz kom også hurtigt ind i billedet, men han afviste det nærmest lige så hurtigt, som han blev som et muligt emne.

Pludselig forlød det sig så, at NiKo og m0NESY var så godt som sikret. I samme ombæring begyndte rygterne om, at de ville have Snappi, at cirkulere. Alt imens det pludselig også hed sig, at BOROS stod til at blive, ikke bodyy. På det tidspunkt forlød det, at holdet ville bestå af Snappi, NiKo, m0NESY, BOROS og enten bodyy eller Magisk, alt afhængig af Magisks beslutning. I slutningen af oktober havde Magisk angiveligt skrevet under, mens man var langt i forhandlingerne med Snappi, og NiKo var også et skridt tættere på.

I starten af november havde de eftersigende en mundtlig aftale med Snappi. Rygterne om m0NESY begyndte til gengæld at forstumme. Det daværende Falcons-hold, med undtagelse af BOROS, blev alle officielt bænket. bodyy blev rygtet til andre hold, og spillede sågar også med ITB. Og ja, så valgte NiKo lige pludselig, at blive i G2, i hvad der var noget af en uvending fra hans side.

Med NiKo - og m0NESY - ude af billedet, og kun én spiller tilbage på holdet, BOROS, stod de pludselig kun med ham (BOROS), Snappi og Magisk. Og ifølge rygterne, havde SunPayus og XANTARES begge afvist dem. lauNX og mhL stod pludselig til at blive, selv om de var blevet bænket i starten af november måned. Holdet hed lauNX, mhL, BOROS, Snappi og Magisk. Det passer til dels også med det zonic nævnte, at de var til bootcamp med det daværende.(gamle) lineup, inden de fik den lukket med SunPayus og Maden i sidste time. Jeg antager, ud fra det som er kommet frem på rygtebørsen, at Snappi allerede var sikret, og det kun var de to andre fra ENCE, som blev sikret i sidste time.

Så man kan spekulere i, om SunPayus rent faktisk allerede én gang havde afvist Falcons, fordi han skulle til Heroic, men han i stedet ombestemte sig, for alligevel at tage til Falcons, eller ej.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.