
MOUZ springer ind i top 5; Astralis dykker
Hvis man skulle tage et øjebliksbillede af verdenstoppen, da CS:GO blev lagt i graven, så er der både velkendte ansigter og ukendte nytilkomne.
For mens NAVI, MOUZ, fnatic, Virtus.pro og NIP har været med siden dag ét, så har et hold som Monte, der nu ligger nummer ni i verden, kun lidt over et år på bagen i spillet.
Resten af top ti domineres ellers af hold, der har siddet tungt på de øverste podietrin de sidste seks år. Med navne som Astralis, Heroic, G2, FaZe, Vitality, ENCE, Cloud9 og MOUZ giver det en fin repræsentation af turneringsvindere fra spillets efterår.
Den største udeblivelse må uden tvivl være Liquid, som i 2019 var det blot andet hold i spillets historie til at vinde en Intel Grand Slam. Her skal man rulle helt ned til 18. pladsen på verdensranglisten, før det store navn dukker op.

Det bliver spændende at følge verdensranglistens udvikling, når resultaterne fra de første turneringer i CS2 triller ind, og der kommer uden tvivl nye ansigter til, mens vi må sige farvel til velkendte veteraner.