
4. september 2023 kl. 14:36
Astralis modtager sidste invitation til Kina
Buzz, blameF og co. kan se frem til en tur til Kina i november måned.
Når CS:GO Asia Championships 2023 løber af stablen i november, bliver det med et enkelt dansk hold på deltagerlisten, da Astralis har modtaget den sidste invitation.
Danskerne skal dermed dyste mod hold som G2 og FaZe om den største del af præmiepuljen, der lyder på over 3,4 millioner kroner.
CS:GO Asia Championships 2023 afvikles fra den 8. til 12. november i Shanghai i Kina, hvor de otte hold deles ud i to GSL-grupper, og de tre bedste hold fra hver gruppe går videre til slutspillet.
Disse hold deltager:
-
Astralis -
G2 -
ENCE -
FaZe -
MOUZ -
Liquid -
5yclone -
Lynn Vision
Ifølge HLTV er turneringen planlagt som et CS:GO-event, men arrangøren har oplyst, at CS:GO Asia Championships 2023 spilles i Counter-Strike 2, hvis spillet er klar til den tid.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.





















