Catchii tager plads i 1. division i næste sæson.

Sikrer oprykning: "Vi hører til i de højere divisioner"

Catchii har domineret deres gruppe i grundspillet indtil videre og allerede sikret oprykning.

Catchii har sikret direkte oprykning til POWER Ligaens 1. division.

Mandskabet, der i indeværende sæson spiller i 2. division A, har stadig fire kampe tilbage, men med 39 point kan de ikke længere indhentes.

Under dem ligger Hypersonic, der ved at vinde deres resterende kampe kunne bringe sig á point med Catchii, men da grumpyMonks mandskab har vundet begge kampe mod Hypersonic, er det altså afgjort.

Catchii tager plads i 1. division i næste sæson, og det glæder man sig naturligvis over på holdet.

Det er selvfølgelig super fedt. Vores mål fra start var at ramme nr. 1, og da jeg så på gruppen til at starte med, så var jeg heller ikke i tvivl. Vi startede lidt sløvt ud med et nederlag til Ølgod, men så får vi ellers vist, at vi hører til i de højere divisioner, fortæller holdets ingame leader grumpyMonk.

Igennem hele sæsonen har Catchii domineret gruppen. Holdet har vundet samtlige kampe med undtagelse af én mod Ølgod Efterskole, hvor de tabte en tæt 16-14-kamp. Det er altså et velsmurt mandskab, der kan se frem mod 1. division.

Jeg føler, vi har fundet en måde at spille på, hvor alle er tilpasse. Alle hjælper alle, og for mig har det været vigtigt, at vi spiller for holdet og ikke for stats. Jeg føler bl.a. det er en af grundene til, at vi fungerer rigtig godt som hold. Så hjælper det selvfølgelig også, at vi er to brødre og en fætter, så humøret er altid højt - om vi er foran 10-0 eller skal lave et comeback.

grumpyMonk har æret af at spille med sin bror fritte0 og deres fætter FuskerN. Mens det startede som et hyggehold, har det siden udviklet sig til et seriøst projekt med stor succes.

Tilbage i 1. division

Mandskabet har allerede erfaring fra 1. division, da de spillede for Falcons i sidste sæson. Der er derfor også en forventning om som minimum at ligge i midterfeltet i den kommende sæson.

Nu har vi været i 1. division et par gange uden at rykke ned, og hvis jeg kigger på 1. div, som den er nu, så synes jeg, den er blevet svagere siden sidst. Vi har som sådan ikke sat et mål endnu, men jeg føler, at vi helst skal ligge omkring midten. Jeg tror også, at vi har spillerne til at ramme POWER Ligaen-relegation.

Inden da skal den indeværende sæson dog spilles til ende. Catchii spiller deres sidste kampe tirsdag og onsdag i næste uge, hvor de blandt andre møder Ølgod Efterskole, og skal forsøge at få revanche for sæsonens eneste nederlag.

Catchii består af:

  • Danmark fritte0

  • Danmark grumpyMonk

  • Danmark FuskerN

  • Danmark FrekaFiskeNN

  • Danmark Borsty
    --

  • Danmark xdpiratmanden (Coach)

#1(Med 2 svar)
2. juni 2023 kl. 22:47
Borsty
Der hver gang med mit navn
#2(Med 1 svar)
2. juni 2023 kl. 22:49
Amalie
Turneringsadmin
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Undskyld 😭😭 Kan du ikke bare skifte navn altså?!
#3(Med 0 svar)
2. juni 2023 kl. 22:58
Borsty
Det lige før
#4(Med 0 svar)
2. juni 2023 kl. 23:01
Beastwithintheboy
WOOOO BORSTY
#5(Med 0 svar)
2. juni 2023 kl. 23:14
Coachdp
catchii juhu
#6(Med 0 svar)
3. juni 2023 kl. 00:26
Chadmouse
Bortsy er den varmeste dreng i min familie <3 wooo
#7(Med 0 svar)
3. juni 2023 kl. 00:53
Borsty
honorary Stentoft
#8(Med 0 svar)
3. juni 2023 kl. 01:28
fredl
Cactchii gør det igen
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.