
Medie: NIP hiver stortalent med til BLAST
Når NIP om under to uger skal i kamp i BLAST Premier Spring-gruppespillet, så kommer de til at have headtr1ck med på serveren.
Det erfarer mediet Dexerto, der kan berette, at NIP angiveligt har skrevet den 18-årige ukrainer på det holdkort, de har registreret forud for BLAST Premier Spring-gruppespillet, der afvikles fra 16. til 29. januar.
headtr1ck nåede at hjælpe til på førsteholdet i NAVI tilbage i august til BLAST Premier Fall-gruppespillet. Kort efter satte NAVI ham dog til salg.
NIP har siden es3tags bænkning i december manglet en femtemand, og meget kunne tyde på, at headtr1ck, der er sat på transferlisten af NAVI, skal udfylde den plads.
headtr1ck kan spille både riffel og AWP, men eftersom NIP mangler en dedikeret AWP-spiller, forventes det, at han tager sig af den lange grønne, mens REZ til gengæld går tilbage til riflen.
Foruden headtr1ck er også akademispillerne nilo og maxster skrevet ind på NIP's BLAST-holdkort.
Store forventninger
Den unge ukrainer gjorde især opmærksom på sig selv, da han var en del af NAVI Junior, med hvem han har opnået henholdsvis en 2. og 3. plads i WePlay Academy League.
Der er da også høje forventninger til spilleren, hvis man har fulgt med i HLTV's top 20, som i disse dage afsløres.
Indtil videre har fem ud af ni spillere nemlig peget på headtr1ck som deres 'bold prediction', altså en spiller, de har forventning om når verdenstoppen i det kommende år.
De fem spillere, der har peget på headtr1ck er b1t, frozen, rain, blameF og huNter-.
NIP's registrerede holdkort til BLAST Premier Spring-gruppespiller er angiveligt:
-
headtr1ck -
Aleksib -
Brollan -
hampus -
REZ -
maxster -
nilo -
djL (Coach)

























