headtr1ck var stand-in til førsteholdets fire første kampe til BLAST Premier-gruppespillet i august.

NaVi sætter talent til salg

Den 18-årige ukrainer hjalp førsteholdet til BLAST-gruppespillet, men han ser nu ud til at være færdig i NaVi.

NaVi-talentet headtr1ck skal nu på jagt efter et nyt sted at tørne ud.

Det skriver NaVi på sin hjemmeside, hvor de har annonceret, at den 18-årige ukrainer er sat til salg.

headtr1ck har siden april 2020 været en del af NaVi's akademihold, NaVi Junior, hvor han blandt andet har været med til at kæmpe i WePlay Academy League i de fem sæsoner, talentligaen efterhånden er blevet spillet.

Det er dog også blevet til et par kampe for førsteholdet for headtr1ck. Ved ESL Pro League sæson 15 i foråret spillede han de tre første kamp som stand-in i stedet for Boombl4, der dengang testede positiv med COVID-19 forud for turneringen.

Senest var han i kamp ved de indledende kampe i BLAST Premier Fall-gruppespillet, da s1mple af personlige årsager ikke var med.

Her skød headtr1ck sig til en gennemsnitsrating på 1.12.

Hvem der skal overtage headtr1cks plads på talentholdet vides endnu ikke. NaVi Junior består for nu af:

  • nipl

  • UNBR0KEN

  • froz1k

  • Dem0N

  • aMi (coach)
    --

  • headtr1ck (På transferlisten)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.