J3nsyy henter sin første MVP-medalje i karrieren. (Foto: @FrejaBorne)

J3nsyy roser holdet: "Glad for at de stoler på mig"

MASONIC og J3nsyy spillede sig til tops i finalen mod Astralis Talent i POWER Ligaen.

For anden sæson i streg kunne J3nsyy og MASONIC løfte trofæet i POWER Ligaen, da de besejrede Astralis Talent med 2-1 foran 100 tilskuere i Anarkist i Odense.

Her spillede især J3nsyy en væsentlig rolle, hvilket blev belønnet med en MVP-medalje, der betyder meget for den unge AWP'er.

Det flyver rundt. Jeg er selvfølgelig glad for, jeg har vundet turneringen, men MVP-medaljen betyder meget mere.

Ifølge J3nsyy er det hovedsageligt på grund af holdets løse og frie spillestil, der gør, at det er let for ham at præstere og gøre sit bedste med opbakning fra holdkammeraterne.

Ikke bare i dag, men det, der hjælper virkelig meget, er, at jeg har så meget frihed på det hold her, og vi spiller ikke med nogen bestemt caller. Så det gør, at når jeg laver mine calls, så støtter holdet mig 100%. Og når jeg laver mine calls, har jeg så meget plads til at arbejde med. Det gør det bare så meget nemmere at spille rundt omkring vores hold.

Kort efter MASONIC vandt POWER Ligaen i sidste sæson, mistede holdet tre spillere til ECSTATIC, hvilket efterlod notaN og J3nsyy tilbage.

Det stoppede dem dog ikke fra at løfte trofæet atter engang.

Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg føler, jeg spiller godt på det her niveau og hører til heroppe. At jeg går ind og gør det med to forskellige startfemmere, det er helt faktisk.

Om J3nsyy er at finde i POWER Ligaen næste sæson, eller om det er ham, der skal videre nu, ved han ikke endnu. Den 22-årige AWP'er lægger dog ikke skjul på, han er glad under MASONIC-banneret.

Til sidste takker J3nsyy sine holdkammerater og understreger, hvor glad han er for, at de stoler på ham.

Jeg vil gerne takke mit hold. Jeg synes, de har gjort det godt alle sammen. Jeg er glad for, at de stoler på mig, og det synes jeg også, vi viser i dag.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.