Vince ses her til venstre, da han kommenterede ESL Pro League i 2017.

Kommentator tager afstand fra ESL FACEIT Group

Vince har ikke tænkt sig at tage imod penge fra det saudiarabiske styre.

Den kendte kommentator Vince kommer ikke til at tage imod jobs fra det nye selskab ESL FACEIT Group.

Det skyldes opkøbet og sammenlægningen af de to selskaber, som Savvy Gaming Group, der er ejet af Saudi-Arabiens investeringsfond PIF, annoncerede mandag.

Vince lagde oprindeligt en video online, hvor han fortalte om sin holdning til ESL og FACEITs nye ejer.

Det medførte dog rigtig mange beskeder, hvor Vince blandt andet blev truet. Nogle af truslerne vurderer han selv som seriøse.

Derfor har han besluttet sig for at tage videoen ned, men via en række tweets gør han det klart, at han ikke vil æde sine ord. Han står fast på sin beslutning om ikke at arbejde for det saudiarabiske styre.

Jeg tager ikke et ord af, hvad jeg sagde, tilbage. Jeg ville aldrig med god samvittighed kunne tage imod penge fra en regering, der vil fængsle, torturere eller dræbe nogle af mine tætteste venner pga. hvem de går i seng med. Mine karriere må være fortabt så, jeg gør det ikke, skriver Vince blandt andet i et af hans tweets.

Vince var i 2021 at finde som kommentator for flere ESL-ejede turneringer, heriblandt DreamHack Masters Spring og ESL Pro League Sæson 13, men det er formentlig slut fra nu af.

Vince var også blandt de kendte ansigter, der kritiserede BLAST offentligt, da de i 2020 indgik en aftale med den saudiarabiske fremtidsby, NEOM.

BLAST endte med at droppe sponsoratet grundet det store pres fra offentligheden.

Også Frankie var ude med kritik af BLAST's aftale med NEOM, men hun blev mor for et kort stykke tid siden og har derfor ikke haft nok tid til at reflektere over, at Saudi-Arabien nu ejer ESL og FACEIT.

Det skriver hun om i et blog-indlæg på sin hjemmeside.

#1(Med 1 svar)
27. januar 2022 kl. 13:07
Hunt
Det er vel nobelt nok, men det er vel heller ikke ligefrem fordi den/de kapital fonde som var ejerere før er særlig hellige..
#9(Med 0 svar)
27. januar 2022 kl. 20:10
bat
Tænker PIF og kapitalfond(e) er to vidt forskellige ting som på ingen måder kan sammenlignes.
#2(Med 2 svar)
27. januar 2022 kl. 16:04
KMcs
Respekt for valget, men det er også en gratis omgang for Vince. Jeg kan ikke huske hvornår han sidst arbejde med ESL/FACEIT..? Han er i hvert fald ikke fast talent.

De andre talenter følger nok ikke trop. Jeg kommer stadigvæk til at spille Faceit og ESEA Leagues. Jeg skal også se ESL turneringerne. Det er vel bare den verden vi lever i nu
#4(Med 0 svar)
27. januar 2022 kl. 16:08
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
14 ud af 17 turneringer han har arbejdet på i 2021 har været for ESL. Hvordan du mener det er gratis for ham er mig en gåde. Måske du skulle tjekke fakta før du skriver. liquipedia.net/counterstrike/Vince_Hill/Broadcasts..
#6(Med 0 svar)
27. januar 2022 kl. 18:13
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det er altså noget vrøvl. Han kommenterer mange ESL-turneringer.
#3(Med 1 svar)
27. januar 2022 kl. 16:09
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Spændende om vi får Frankie at se i CS sammenhæng efter hendes barsel.
#5(Med 0 svar)
27. januar 2022 kl. 18:09
DH_JanLund
Blast fik den store tur af hende. Da de leget med dem.
#7(Med 7 svar)
27. januar 2022 kl. 18:22
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Personligt, så finder jeg den slags helteudmeldinger super nederen. Hvis det ikke handler om opmærksomhed, så kunne han jo passende bare have sendt sin kontaktperson hos ESL en mail og fortalt, at han ikke ønskede at være med ombord længere. I stedet skal det være video, dødstrusler og tilbagetrækning af video. Farvel Vince!
#8(Med 3 svar)
27. januar 2022 kl. 19:55
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg forstår godt din pointe. Men i hans position vil det være tåbeligt ikke at sende et statement - han har unægteligt et publikum.

Hvis Jokke fra Brombærvej 5 kommer med den samme udmelding rykker det jo ingens tanker eller overbevisning. Jeg vil vove den påstand, at Vinces gør - Om det så er nok og hvor mange, det er en helt anden diskussion.
#11(Med 2 svar)
27. januar 2022 kl. 22:57
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Og jeg forstår din! Jeg er nok bare kynisk anlagt og tror generelt ikke på, at der virkelig er så mange "helte", som der ofte er folk, der giver udtryk for. I dette tilfælde, så har Vince jo faktisk noget at tabe - sin nærmest ikke eksisterende karriere som B/C streams caster - det er omend noget, som du påpeger.

Men sandheden er jo nok, at med alle de problemer, som han åbent har fortalt, at han går og dealer med, og den konstante strøm af andre talenter, som bliver fortrukket i stedet for ham, så var det jo nok ikke urealistisk, at hans karriere sang på sidste vers alligevel - og lad os være ærlige, han har vel fået mere opmærksomhed/medieomtale på dette stunt end i de sidste mange år. Jeg havde/har ikke noget imod hverken ham eller hans casting - jeg har bare svært ved at tro, at han føler SÅ stærkt imod det saudiske regime, at han under ingen omstændeligheder kan arbejde for en virksomhed, der er blevet opkøbt af en saudi investeringsfond.

I øvrigt, så udspringer hele min opfattelse af hans udmelding i, at jeg generelt synes, at det er for let "bare" at give op, men at man i stedet rykker/flytter på ting, hvis man tager aktivt del i det. I dette tilfælde kunne han og de andre castere jo nemt have blevet ved med at arbejde, og slået sig sammen omkring og arbejdet for, at der ikke kommer saudiske tilstande i ESL/Facit, men at eks. kvindelige talenter og kvindeturneringer mv. får lov at fortsætte. - Så tror jeg faktisk, at han havde været med til at gøre en forskel!
#14(Med 1 svar)
28. januar 2022 kl. 09:57
_kW
Jeg kan godt følge din tankegang, men selv arbejdsforholdene hos ESL Facit bliver top notch med diversitetskvoter og betalt barsel til alle. Så vil det stadig være en organisation som sender penge til Saudi Arabien, og som er med at give et positivt image til et land som er langt fra vestens idealer.

Ved at talent crew, spillere og seere siger fra offentligt, vil det sende et signal om at vi ikke accepterer menneskerettighederne i Saudi Arabien.
#15(Med 0 svar)
28. januar 2022 kl. 12:13
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Men hvis vi holder investeringsfonden fra Saudi Arabien til den standard, så skal vi jo også holde alle andre til den standard, og det bliver jo mere eller mindre umuligt at være en del af det etableret system, hvis man skal være rytter fra moralens højborg. Det betyder jo, at vi ikke kan benytte os at tøj produceret eller produkter produceret i Asien eller Afrika(af frygt for børnearbejde, dårlige arbejdsforhold osv.) og at vi ikke kan handle i virksomheder med ejere i skattely. I danmark vil det betyde, at vi ikke kan benytte os af eks. Trustpilot, Synoptik, Sportsmaster eller Lagkagehuset - listen er uendelig lang.

For mig at se, så er det alt for svært som almindelig forbruger at gennemskue ejerforhold samt disse andre aktiviteter samt om der er tale om børnearbejde eller skattely osv. hvorfor - langt de fleste af os - ikke frasiger os, at være deltager, og når nogle gør det, så gør de det ofte fordi, at de har hørt en eller anden generalisering af virksomheder, byer eller landes dårlige omtale.

Jeg synes netop ikke, at Vince sender noget som helst signal andet end at han gerne ville være den første til at gribe en nem omgang omtale og endnu engang viste det sig, at han skrøbelig sind ikke kunne klare opmærksomheden - negativ som positiv.

Fra overskriften på Interview med Carmac: "It's very much going to be the same ESL and FACEIT, and if it's not, then we should absolutely be judged for that".

Uden at tage stilling til Carmac, så synes jeg, at det er en lang bedre vinkel til sagen og det skriger ikke af "Se mig og hør mig - jeg er pludselig relevant".
#10(Med 2 svar)
27. januar 2022 kl. 22:38
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
hvis han stopper samarbejdet af politiske grunde, så er det vel fair nok at sige højt. For nogle er politik privat, for andre er det noget man skilter med.
(har ikke set videoen)
#12(Med 1 svar)
27. januar 2022 kl. 23:08
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nu følger jeg ham ikke særlig tæt, og ser ham egentlig kun, når han optræder hos andre cs personer, men det er ikke min opfattelse, at han udtaler sig om politik (Jeg screenede lige det sidste kvartal af hans twitter - umiddelbart ikke nogle politisk tweets eller deling af politisk indhold (Det gik stærkt - måske var der en enkelt)), så jeg antager, at han ikke går synderligt meget op i politik eller prædiker det til hans følgere generelt, hvorfor det for mig ikke ligner en politisk udtalelse med andet til hensigt end lidt hurtig opmærksomhed. Som skrevet ovenfor, så er jeg nok bare kynisk - who knows.
#13(Med 0 svar)
27. januar 2022 kl. 23:21
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
ja, jeg skal da også sige, at jeg ikke ved specielt meget om Vince eller følger ham, så skal ikke kunne sige det.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.