
fnatic henter dansk coach til talentholdet
Fremover bliver det danske cube, der som coach skal stå bag fnatics talenthold.
Det melder organisationen onsdag på Twitter.
POWER Ligaen-holdet SERA Esport må dermed sige farvel til deres coach, som skifter de danske tropper ud med fnatics internationale projekt.
Der er dog en enkelt dansk forbindelse i cubes nye eventyr, da mandskabets AWP'er regali er bosat i Danmark.
Netop regali tiltrak en del opmærksomhed, da han var blandt de bedste spillere i første udgave af WePlay Academy League, hvor holdet kom med til slutspillet i Kiev og endte på en tredjeplads.
Siden er det dog gået den forkerte vej for holdet, der senest endte i bunden af talentligaen.
Om cube kan hjælpe med at vende skuden, må tiden vise. Han får i hvert fald nogle store sko at udfylde, da den tidligere fnatic-IGL Golden førhen udfyldte rollen som coach for talentholdet.
fnatic Rising består af:
- 
                          
 regali - 
                          
 Kevve - 
                          
 Peppzor - 
                          
 kst - 
                          
 Banjo - 
                          
 cube (coach) 


















