s1mple har armene i vejret, da han netop er blevet kåret som verdens bedste spiller.

Verdens bedste

Nu er det skrevet i sten. s1mple er verdens bedste spiller. Det er han netop kåret til ved HLTV Award Show.

Det har længe været en kendsgerning, men nu er det også officielt.

s1mple er verdens bedste Counter-Strike-spiller.

Det er han netop blevet kåret til ved HLTV Award Show, hvor ZywOo og NiKo tager pladserne som henholdsvis verdens 2. og 3. bedste spillere.

For trofaste følgere af CS-scenen kommer det ikke som nogen overraskelse, at det er s1mple, der løber med titlen.

Se de bedste CSGO betting sider her.

Den ukrainske superstjerne har nemlig været urørlig i alt, han har foretaget sig på serveren igennem 2021, og det er dét, han nu er blevet hæderkronet for ved HLTV Award Show.

Vanvittige bedrifter

Kigger man på statistikkerne, bliver man også hurtig forvisset ved tanken om, at s1mple er den bedste spiller på kloden.

I løbet af de sidste 12 måneder har han nemlig leveret en gennemsnitlig rating på vanvittige 1.34 i top 20-kampe samt en overordnet ADR på 86.5.

Hvad angår rating har hans nærmeste konkurrenter i form af ZywOo og NiKo haft ratinger på henholdsvis 1.29 og 1.19 i top 20-kampe.

Foruden de vanvittige statistikker har s1mple også haft stor succes med sit hold NaVi, hvor det blandt andet blev til en pokal ved PGL Major Stockholm, hvor han også tog MVP-medaljen med hjem.

Går over i historien

Med kåringen som verdens bedste spiller i 2021 går s1mple samtidig over i historien som én af de fire spillere, der har vundet prisen hele to gange. Udover s1mple har både GeT_RiGhT, coldzera og ZywOo nemlig gjort det samme.

Samtidig med, at s1mple tager årets 1. plads, betyder kåringen også, at ZywOo misser muligheden for tredje år i streg at blive kåret som verdens bedste.

Imidlertid er det også 6. gang, NiKo indgår i top 20 over verdens bedste spillere, men igen i år må han sande, at han mangler det allersidste for en dag at kunne løbe med prisen. Det ser da heller ikke ud til, at den mission bliver lettere taget s1mple og ZywOos formkurver og alder i betragtning.

1. s1mple - NaVi
2. ZywOo - Vitality
3. NiKo - G2
4. sh1ro - Gambit
5. Ax1Le - Gambit
6. HObbit - Gambit
7. electroNic - NaVi
8. YEKINDAR - Virtus.pro
9. b1t - NaVi
10. Jame - Virtus.pro
11. Danmark device - NIP
12. ⁠huNter-⁠ - G2
13. Danmark blameF - Complexity/Astralis
14. Canada NAF - Liquid
15. Brasilien KSCERATO - FURIA
16. Danmark stavn - Heroic
17. Canada Twistzz - FaZe
18. ropz - MOUZ/FaZe
19. USA EliGE⁠ - Liquid
20. broky - FaZe

#1(Med 0 svar)
22. januar 2022 kl. 20:25
olsen225
har gør csgo sjovt at se på kæmpe chef
#2(Med 0 svar)
22. januar 2022 kl. 21:05
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Totalt forventet, kæft han har været vild!
#3(Med 0 svar)
23. januar 2022 kl. 00:47
Marckinator
De nogle rigtige chefer på serveren, og man burde heller ikke have forventet andet end de 3 i toppen i år :)
#4(Med 0 svar)
23. januar 2022 kl. 09:18
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
#5(Med 1 svar)
23. januar 2022 kl. 09:32
Bestiarium
Er sku lidt overrasket over, at det blot er anden gang han vinder titlen.
#7(Med 0 svar)
23. januar 2022 kl. 10:27
_kW
Enig, men det er svært at lave stats så de afspejler virkeligheden.
#6(Med 0 svar)
23. januar 2022 kl. 09:58
DH_JanLund
Der var ikke meget spænding i det Award show.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.