s1mple og ZywOo har igen i år været blandt verdens bedste.

Statistikkerne har talt: Han bliver verdens bedste spiller

Statistikkerne taler sit tydelige sprog, når det kommer til at pege på verdens bedste spiller i 2021.

Dust2.dk gennemgår i denne artikel, hvad superstjernerne s1mple, ZywOo og NiKo, som er de tre spillere, der er tilbage i ræset om at blive verdens bedste, leverede af præstationer i 2021.

Lørdag aften klokken 20:00 bliver verdens bedste Counter-Strike-spiller for 2021 kåret, og her har særligt én lagt sig i spidsen som storfavorit.

Statistikkerne taler nemlig sit klare sprog og peger på den ukrainske superstjerne s1mple som den næste vinder af titlen 'verdens bedste Counter-Strike-spiller'.

s1mple: Storfavoritten

Alt peger på, at det bliver 24-årige s1mple, som løber med titlen.

Den ukrainske superstjerne har igen i år vist, hvorfor han af mange anses som værende en af de bedste spillere til nogensinde at røre CS:GO.

Sidste år var det dog ikke kun de individuelle monsterpræstationer, s1mple løb med. 2021 blev også året, hvor NaVi virkelig lagde sig i spidsen som verdens bedste mandskab og hev titel efter titel med hjem, og her kan en stor del af succesen tilskrives s1mple.

Klasser bedre end konkurrenterne

2021 var i sandhed s1mples år, men det var ikke kun på holdplan, at det meste gik godt for superstjernen. Det individuelle niveau, som altid er tårnhøjt hos s1mple, var nemlig endnu højere end tidligere år, da ukraineren slog sin egen rekord.

I det forgangne år skød s1mple sig nemlig til sin højeste HLTV-rating nogensinde, idet han præsterede en astronomisk høj rating på hele 1.35, hvilket altså er bedre, end han nogensinde har leveret før.

For at blive kåret som verdens bedste spiller er det dog ikke nok blot at have en høj rating, idet individuelle titler såsom MVP-medaljer også kan spille en stor rolle, men også her var s1mple klart i front.

2021 bød nemlig på hele otte MVP-medaljer til den 24-årige AWP-spiller, hvilket er langt over både ZywOo og NiKo. Det var da heller ikke små turneringer, disse MVP-medaljer kom til, da s1mple både løb med titlen som den bedste spiller til store events som BLAST Premier World Final 2021, IEM Cologne 2021 og størst af alle, PGL Major Stockholm 2021.

2021 var i sandhed s1mples år.

ZywOo: Back-to-back-vinderen

ZywOo blev kåret som verdens bedste Counter-Strike-spiller i både 2019 og 2020 foran blandt andre s1mple og NiKo, men det ser usandsynligt ud, at franskmanden gør det igen i år.

Førstepladsen ser umulig ud at få, men en flot andenplads er derimod ganske sandsynlig for ZywOo.

Den unge Vitality-stjerne havde nemlig endnu et godt år målt på individuelle præstationer, selvom 2021 ikke var Vitalitys bedste år som hold, hvilket altså også førte til udskiftninger i slutningen af sæsonen.

Onemanshow hos Vitality

Vitality havde det svært i langt størstedelen af 2021, indtil forløsningen endelig kom ved årets afslutning, da franskmændene hev titlen med hjem fra Stockholm, da IEM Winter løb af stablen.

Mens holdet havde det svært, så så det anderledes ud for holdet ZywOo, som fortsat dominerede efter bedste evne, hvilket blandt andet kunne ses efter vanvidspræstationer til DreamHack Masters Spring, hvor Vitality sluttede på en 7.-8. plads eller til PGL Major Stockholm, hvor det heller ikke blev til fransk succes.

Ved årets ende var det derfor heller ingen overraskelse, at den næstbedste spiller baseret på HLTVs ratings for 2021 var den franske superstjerne, som sluttede året af med en imponerende gennemsnitlig rating på 1.29.

Vitalitys manglende succes i 2021 gjorde det også svært for ZywOo at vinde MVP-titler, men det blev alligevel til én. Til IEM Winter løb franskmanden nemlig med titlen som turneringens bedste spiller efter Vitalitys flotte sejr.

ZywOo er favorit til at løbe med andenpladsen.

NiKo: Riffelstjernen

I mange år har det været AWP-spillere, som har domineret toppen af HLTVs årlige kåring af verdens bedste spillere, men i år er der også blevet plads til en riffelspiller.

NiKo formåede nemlig at præstere endnu bedre, end han gjorde i 2020, hvor det blev til en fjerdeplads, og det har altså bragt ham i spil til titlen som verdens bedste spiller i 2021, hvor han er i top 3.

Riffelstjernen over dem alle

NiKo har som den første riffelspiller i tre år skudt sig til en top 3-placering , hvilket virkelig vidner om et tårnhøjt niveau og et skarpt aim på den bosniske stjerne.

I 2021 blev det ikke til nogen store titler til NiKo og G2, men den bosniske stjerne viste alligevel, hvad han er lavet af med en lang række stjernepræstationer.

Særligt i den sidste halvdel af det forgangne år levede NiKo op til den stjernestatus, han har, og særligt til majoren viste riffelspilleren sit topniveau frem. G2-stjernen blev nemlig turneringens næstbedste spiller med en vanvittig rating på 1.36, som mundede ud i en andenplads til G2.

Den flotte præstation til majoren var blot en af mange, og NiKo endte da også året med en gennemsnitlig rating på 1.20, hvilket var den fjerdehøjeste blandt alle topspillere i 2021.

NiKo viste igen i år, at han er blandt verdens bedste.

Sådan ser den foreløbige rangliste ud:

1. Bliver offentliggjort d. 22. januar
2. Bliver offentliggjort d. 22. januar
3. Bliver offentliggjort d. 22. januar
4. sh1ro - Gambit
5. Ax1Le - Gambit
6. HObbit - Gambit
7. electroNic - NaVi
8. YEKINDAR - Virtus.pro
9. b1t - NaVi
10. Jame - Virtus.pro
11. Danmark device - NIP
12. ⁠huNter-⁠ - G2
13. Danmark blameF - Complexity/Astralis
14. Canada NAF - Liquid
15. Brasilien KSCERATO - FURIA
16. Danmark stavn - Heroic
17. Canada Twistzz - FaZe
18. ropz - MOUZ/FaZe
19. USA EliGE⁠ - Liquid
20. broky - FaZe

#1(Med 0 svar)
21. januar 2022 kl. 22:39
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Behøvede man overhovedet se statistikker for at vide simple løber med den? 😂
#2(Med 0 svar)
21. januar 2022 kl. 23:20
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Kæft de er gode. Og shiro HELT oppe også. Sikke et år!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.