
Ax1Le i top 5
HLTV er kommet til de sidste fem pladser på listen over de 20 bedste spillere fra 2021. Første mand i top 5 er russiske Ax1Le fra Gambit.

Ax1Le er anden spiller fra 2021's næstbedste hold Gambit. Han får akkurat knebet sig ind foran holdkammeraten HObbit, men lander sandsynligvis efter Gambit's AWP'er sh1ro. Det er derfor muligt, at Gambit laver et decideret hattrick i morgen, når HLTV afslører verdens 4. bedste spiller.
Specielt i de første seks måneder af 2021 var Gambit uhyggeligt gode. Hvis de ikke vandt de turneringer, som de deltog i, så var de garant for en semifinale og i de fleste tilfælde en andenplads. Rifleren Ax1Le har haft et virkelig stabilt godt år. Han har ifølge HLTV kun haft én eneste turnering hele året, hvor han ikke havde grønne tal på HLTV's ratingsystem.
Desværre for Ax1Le var den ene turnering også årets største, nemlig PGL Majoren i Stockholm. Det er muligvis en af grundene til, at den unge russer ikke ender højere på listen.
Ax1Le har vundet hele fire store turneringer og seks i alt i 2021. Han blev kåret som MVP ved IEM Summer og ESL Pro League Sæson 13 og hev samtidig syv EVP titler med hjem i løbet af året.
Men den kun 19-årige russer har endnu højere ambitioner for 2022, som han fortæller til HLTV.
I 2022 er mit mål at forblive en top 5 spiller, vinde mindst tre MVP-titler og blive det bedste hold i verden. Og så vil jeg selvfølgelig også forbedre mig på alle parametre.
Ax1Le nævner argentinske try som en man skal holde øje med i 2022. Det er han den anden top 20 spiller, der gør, da KSCERATO på 15. pladsen også havde argentineren i tankerne.
Vi får nok mere at se til try i 2022, da han er rygtet til 00Nation's nye projekt med Coldzera og MalbsMd i spidsen.
Top 20 spillere i 2021:
1. Bliver offentliggjort d. 22. januar
2. Bliver offentliggjort d. 22. januar
3. Bliver offentliggjort d. 22. januar
4. Bliver offentliggjort d. 19. januar
5. Ax1Le - Gambit
6. HObbit - Gambit
7. electroNic - NaVi
8. YEKINDAR - Virtus.pro
9. b1t - NaVi
10. Jame - Virtus.pro
11. device - NIP
12. huNter- - G2
13. blameF - Complexity/Astralis
14. NAF - Liquid
15. KSCERATO - FURIA
16. stavn - Heroic
17. Twistzz - FaZe
18. ropz - MOUZ/FaZe
19. EliGE - Liquid
20. broky - FaZe