Anders: "Tiden er inde til en major på dansk jord"

Dust2.dk fangede Anders til en snak om, hvorvidt tiden snart er inde til en major i Danmark.

Anders havde netop råbt og skreget over vilde plays og geniale taktikker, da vi mødte ham, efter han netop havde kommenteret opgøret mellem Vitality og NaVi.

Derfor var han også i strålende humør over at være tilbage i et studie:

Det er først og fremmest super fedt at være tilbage på LAN, og så laver BLAST simpelthen bare det bedste Counter-Strike-produkt, vi har i verdenen. Det er bare altid super sjovt og vildt hyggeligt!

BLAST's produktion af diverse, enorme Counter-Strike-turneringer er blevet rost til skyerne fra nær og fjern for at have løftet Counter-Strike som produkt til helt nye højder.

Spørger man Anders, stemmer han uden tøven i med resten af den offentlige opinion:

Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan måle sig med BLAST's produktion. Èn ting er at lave et one-of-event, men at skrue noget sammen, der kører et helt år igennem er sværere, end man skulle tro. Lige nu er der ingen, der kan måle sig med BLAST!

Han var derfor heller ikke i tvivl, da vi spurgte ham, om tiden ikke snart er inde til, at vi skal have en major til Danmark:

Tiden er 100 % sikkert inde til, at BLAST skal have en major til Danmark. Vi er nærmest ved at være over tid for det. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt de kan arrangere en major, men mere om, hvornår den kommer. Den må bare komme på et tidspunkt.

Få de bedste CSGO betting sider her.

Counter-Strike-kultur

Den legendariske Counter-Strike-kommentator, der har været med siden spillets spæde start som kommercielt produkt, mener, at Danmark har en CS-kultur, der burde berettige en major:

Først og fremmest tror jeg, at Danmark pr. indbygger har de fleste professionelle og højtstående Counter-Strike-spillere, så det er jo i sig selv et argument. Derudover er der bare en kæmpe kultur for det, der er grundlagt over virkelig lang tid. Danmark har jo ikke kun BLAST, men vi har også et household-name som Astralis, der har utroligt mange fans i Danmark, som kender til det her spil langt mere, end de gennemsnitlige befolkninger i resten af verdenen.

Derudover tilføjer han, at BLAST's merit som turneringsarrangør nu bør kaste nogle goder af sig:

Ydermere - selvom jeg ikke ved, om Valve tænker på samme måde - så synes jeg bare, at BLAST også fortjener anerkendelse for det, de laver. Jeg synes, BLAST har ændret så meget i Counter-Strike-verdenen i de sidste par år, så det ville give rigtig god mening.

Selvom Anders er stensikker, er han dog usikker på, hvor Valve stiller sig i diskussionen:

Valve har nok også været for langsomme med det her. De gør tingene på deres egen tid og på deres egen måde, så det er rigtig svært at vide helt præcis, hvordan de tænker. Det ville bare være mærkeligt, hvis vi ikke snart havde en major i Danmark.

Noget tyder da også på, at der kunne være en major på vej. BLAST. har i hvert fald tidligere meldt ud, at de er i dialog med Valve om emnet. Om der så også er en konkret major i støbeskeen, melder historien ikke noget om.

#1(Med 8 svar)
19. december 2021 kl. 20:19
Hunt
Well, en mand der er ansat hos Blast mener at Blast laver de bedste events? Surprise..

Skal vi ikke spørge en fra ESL næste gang?
#2(Med 7 svar)
19. december 2021 kl. 21:19
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg anerkender fuldt ud, at han er biased, men han har vel mange arbejdsgivere i løbet af et år? F.eks. da han var caster ved PGL Major.
#3(Med 5 svar)
19. december 2021 kl. 21:34
xone
Så skulle man sgu nok ikke spørge ham :D
#6(Med 4 svar)
20. december 2021 kl. 08:39
JakobHelms
Hvem skulle man så spørge?
#7(Med 3 svar)
20. december 2021 kl. 08:54
xone
Hvis nogen skal spørges, så er det spillerne synes jeg. Så ved jeg godt, at astralis også er tæt knyttet til Blast og mange af holdene er knyttede til ESL, men der er meget få spillere, som er loyale, så de vil nok umiddelbart bare have det bedste produkt.
#8(Med 2 svar)
20. december 2021 kl. 14:22
JakobHelms
Det synes jeg er en utrolig plat holdning. Hvis man ikke kan spørge nogen, der er ansat af et firma, så kan man naturligvis heller ikke spørge spillere der er ansat af hold som har aftaler og kontraktuelle forpligtelser overfor de selvsamme turneringsorganisatører. Man er nødt til at være konsistent i sin holdning, og der er set klausuler omkring hvad man må og ikke må sige om TOs på de sociale medier.

Jeg er forøvrigt enig i, at det ville være en god idé at spørge spillerne - jeg synes bare det er plat at ville spørge dem, og så udelukke en kommentator, da han har været hyret som freelancer af TO'en.
#10(Med 1 svar)
20. december 2021 kl. 14:47
xone
Jeg synes at der kommer en interesse konflikt, når man vælger at spørge Anders.

Han er bestyrelsesmedlem i skybox, og det bruger Blast. Det kan godt være at hans casting har været freelance.
#11(Med 0 svar)
20. december 2021 kl. 14:48
JakobHelms
Og flere af spillerne er medejere af de hold, de spiller for - selvfølgelig er der forskellige interesser der spiller ind, men det gælder bare også dem, du gerne vil spørge.
#4(Med 0 svar)
19. december 2021 kl. 22:04
Hunt
Mange? Han er vel kun til blast og så til major, hvor de bare samlede div fra blast og esl?

Ikke at han ikke kan have ret i noget af hvad han siger, men det der er jo bare ren reklame.
#5(Med 0 svar)
20. december 2021 kl. 07:56
Pallo
Jeg er lidt splittet om jeg ønsker en Major på dansk grund.

Der er ingen tvivl om at Blast er en rigtig god arrangør, så de vil kunne køre en fin turnering. Majors er dog en budrunde hvor man byder ind til Valve hvad man kan diske op med. At Blast ikke har figureret endnu, kan betyde at de slet ikke har ønsket at byde ind af den ene eller anden grund.

Vi skal vokse på fan siden før vi fortjener en major. Vi har det problem at der rigtig mange Astralis fans, det er lidt trist at der bare er tyst som graven når Astralis er på og taber. At man ikke engang kan klappe af et godt play fra modstanderne er lidt fesent.

Anyway "Old man yells at clouds"
#9(Med 0 svar)
20. december 2021 kl. 14:40
esAq
Lækkert billede af Anders, I har fundet frem.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.