AaB har stoppet deres elitesatsning efter fem år.

Et eventyr er slut: "Vi var dygtigere end de andre"

Dust2.dk har sat cheftræner i AaB esport, Brian Torp, i stævne i kølvandet på foreningens beslutning om at sætte en stopper for sin elitesatsning.

Forleden meldte AaB esport ud, at man har valgt at stoppe sin elitesatsning i Counter-Strike til fordel for foreningslivet og bredden i den nordjyske forening.

Dust2.dk har interviewet cheftræner i AaB esport, Brian Torp, for at blive klogere på hvorfor og for at få et indblik i, hvad der skal ske nu.

Det kan være krævende at drifte et Counter-Strike hold, selv på semiprofessionelt niveau, og netop det er en af hovedårsagerne til, at vi ikke længere kommer til at se AaB esport lægge kræfter i at have et CS-hold på eliteniveau, forklarer Torp:

De bagvedliggende årsager er ressourcer. Her vil den første tanke være pengene, det koster at drive, men selvom det selvfølgelig også spiller væsentligt ind, er det faktisk mere i forhold til management-delen.

AaB esport er nemlig drevet af frivillige kræfter, og her kan det nogle gange være svært at finde de helt rigtige:

Det kræver rigtig meget tid for de trænere og ledere, der er tilknyttet, hvor det samtidig er meget svært at finde de rigtige frivillige til opgaven.

Økonomisk succes har aldrig været målet

Man kunne fristes til at tro, at AaB esport nu trækker stikket, fordi Counter-Strike - på semiprofessionelt niveau - ikke er økonomisk bæredygtigt, men det var AaB klar over fra starten, lyder det:

Vi har egentlig altid været indstillet på, at det ikke ville give overskud isoleret set. Men som tidligere nævnt, var det heller ikke økonomien, der vejede tungest i forhold til beslutningen. Det var managementdelen.

Selvom projektet aldrig realistisk set har kunne give et økonomisk afkast, har det dog kunne give afkast på andre fronter:

Jeg tror ikke, at der er ret mange elitesatsninger, der isoleret set hænger sammen rent økonomisk – det gjorde vores heller ikke. Men vi har altid set det som en investering, at vi har kunne profitere i en eller anden forfatning med f.eks. nye medlemmer, frivillige og sponsorer ved at spille med i subtoppen.

Den fem år lange rejse har dog alligevel lært AaB'erne en masse om, hvordan man skal drive en elitesatsning, hvis de skulle finde på at gøre det igen i fremtiden:

Vi har lært vildt mange ting de seneste 5+ år, hvor vi har haft dette projekt. Jeg vil nok sige, vi har lært, at branchen for sub-tophold virkelig kræver en stærk indsats på sponsorarbejdet. Der er ikke som i andre traditionelle sport flere forskellige indtægtskilder som TV, billetter osv. Det kræver derfor ekstra meget på lige præcist det område.

Torp vil da heller ikke kategorisk afvise, at AaB esport igen vil gøre comeback med et elitehold:

Det kan sagtens være, hvis vi igen synes det det giver mening. Vi har også fortsat et akademihold, som er spækfyldt med talent. Det kan sagtens være at de følger trop. Vi vil stadig følge sub-top scenen, og det vil vi altid gøre.

En kæmpe succeshistorie

AaB esport har i ca. fem år drevet deres elitesatsning med forhåbningen, at man som frivillig forening kunne være med, hvor det er rigtig sjovt.

Se de bedste CSGO betting sider her.

Det har foreningen i den grad også lykkes med, da de vandt POWER Ligaen sæson 17 og senest var finalister i den netop afsluttede sæson.

Det var der ikke mange, der havde regnet med, men i AaB er de ikke overraskede:

Det kække svar er jo, at vi ikke har overgået vores egne forventninger. Vi har jo altid selv troet på tingene, samt at måden, vi har drevet det på altid har været god. Det var jo nok de færreste andre end os selv, der ville pege på os som vindere af POWER Ligaen i næsten 2 omgange - i streg.

Ikke desto mindre mener Torp, at AaB's eventyr har været det perfekte eksempel på, hvad man kan opnå udelukkende med frivillige kræfter:

Jeg kan godt forstå, at mange ikke har troet på, at en frivillig forening - drevet udelukkende af frivillige - ville ende med at kunne kalde deres førstehold for Danmarks 5. bedste. Uden at ville lyde arrogant viser det jo bare, at vi har været dygtigere end konkurrenterne - både dem med større - men selvfølgelig også mindre budget.

Den enorme succes, AaB har været igennem, har dog også skabt et pres, der nu gør, at man vil tilbage til rødderne og sætte sit fokus på frivilligheden og bredden i foreningen:

Den største udfordring er klart kravet og presset på dem som står for holdet. Der er generelt en udfordring med at få frivillige i esport, og derfor er det også endnu sværere at finde nogle, der også har kompetencerne til at drive det på det niveau. Derudover skal man også have en klar strategi i forhold til, hvordan man vil gøre tingene således både medlemmer og andre træner/ledere forstår, at der er forskel på at være en del af elitedelen.

Frivillighed som førsteprioritet

På trods af det store pres, der følger med i at drive et hold på højt niveau, ville Torp ikke have været det foruden, grundet den lærdom der har fulgt med. Ikke desto mindre er det nu på tide at vende tilbage til rødderne:

Foreningslivet er generelt presset, og corona har heller ikke hjulpet på det. Derfor oplever vi, at der er behov for mere fokus på at få de unge til at dyrke esport fysisk i klubben. Helt konkret mener vi derfor, at foreningen kan opnå langt flere medlemmer, mange flere fede events osv. Hvis jeg i stedet sætter fokus på det og bruger tiden der i stedet.

At man sætter elitesatsningen på pause betyder dog ikke, at ambitionerne er nedsat. Nu er ambitionerne blot nogle andre:

Der skal skabes et endnu federe klubmiljø, hvor gode vaner og et godt fællesskab danner rammen for de næste, der drømmer om at blive CS-stjerne. Det har vi i AaB gjort relaterbart ved, at vi har haft et elitehold, der får unge drenge og piger til at drømme om de ting, vi har opnået. Nu skal der endnu mere fokus på at hjælpe dem med at få deres drømme til at gå i opfyldelse.

I har som aktør været med til at gøre esport mainstream i Danmark. Har I ikke et ansvar for at blive i elitebranchen for at fortsætte den udvikling?

Som det første vil jeg sige, at jeg er glad for vi, at vi har været medvirkende til det. Det betyder jo, vi er lykkes med det, vi gerne ville.. Foreningers primære opgave er at varetage medlemmernes interesse. Hvis vurderingen er, at det ikke giver den tilfredsstillende værdi for medlemmerne længere, så er det forkert ikke at sadle om.

Torp tilføjer desuden, at han er mere end tryg ved at elitebranchen nok skal vokse - også uden AaB som aktør.

Derudover synes jeg også, at vi har rigeligt med andre hold til at holde elitebranchen kørende. Vi har derimod som forening et ansvar for at hjælpe, guide og vejlede unge drenge og piger til et sundt forhold til esport.

AaB esport forsøger lige nu at sælge sit spot i POWER Ligaen, men har også meldt ud, at man er klar til at stille med sit akademihold, hvis et salg ikke kan lade sig gøre.

#1(Med 16 svar)
12. december 2021 kl. 11:19
DH_JanLund
Skævvrider AGF hele powerligaen med deres fuldtids lineup?
#2(Med 0 svar)
12. december 2021 kl. 11:54
biian
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Nej det synes jeg ikke. Synes det er positivt at de kan og vil det. Men det er da klart, at det føles lidt underligt at sende en spiller videre til et "dårligere" hold i den givne situation.
#3(Med 14 svar)
12. december 2021 kl. 12:51
kalle
De eneste 2 hold der får en rigtig fuldtidsløn i Danmark er Astralis & Heroic.
#4(Med 0 svar)
12. december 2021 kl. 13:06
DH_JanLund
Okay læste bare noget andet.
#5(Med 12 svar)
12. december 2021 kl. 13:16
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Som jeg har forstået det, så er Flames også fuldtid. Nuvel, deres lønninger er nok ikke til den Ferrari eller en villa på Strandvejen, men mindre kan vel også gøre det ;)
#6(Med 11 svar)
12. december 2021 kl. 13:19
kalle
De andre hold lever udelukkende af counter-strike løn. Men det er ikke tilsvarende en normal fuldtidsløn. Ved ikke hvad kontanthjælp får men tror de får mere end flames ecstatic agf osv.
#7(Med 3 svar)
12. december 2021 kl. 13:24
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Du skyder langt ved siden af lige nu
#11(Med 2 svar)
12. december 2021 kl. 19:40
kalle
og så alligevel, gør jeg? Bare fordi folk sidder og spiller fuldtid betyder det vel ikke de får en reel fuldtidsløn? fx 13000 er imo ikke en fuldtidsløn.
Hvis fx Zyphon bor hjemme, og får 12000 om måneden. Er han så fuldtidslønnet? Eller er han bare fuldstids CS spiller. Jeg føler sku der er forskel på de 2 ting. Men folk formulere sig forkert hele tiden.
#13(Med 0 svar)
12. december 2021 kl. 19:41
zEden
Fuldtidsløn er vel bare 15k+ i måneden? ifølge mig
#14(Med 0 svar)
12. december 2021 kl. 20:46
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Du er på fuldtid, hvis du ikke har behov for anden indkomst og bruger minimum 37 timer på det om ugen, efter min mening. For Zyphon kan det være 6k om måneden, men for zonic kan det være 30k. Det vil jo altid være en subjektiv vurdering og afhænge af det konkrete tilfælde.

Min kommentar var egentlig rettet mod din vurdering af, at spillerne på de 3 hold ville få mere på kontanthjælp. Der kan jeg garantere dig, at de ligger et godt stykke over.
#8(Med 0 svar)
12. december 2021 kl. 13:28
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ikke alle flames spillere får det samme, ved f.eks. at Zyphons løn er/ var betydeligt lavere end nogle af de andres, der er bestemt nogle i flames der hiver fine penge ind som minder om kontanthjælp og nok også noget højere, men nej som du skriver en normal fuldtidsløn er der ikke mange i Dansk cs der hiver hjem, virker det i hvert fald ikke til, men jeg kan sagtens tage fejl.
#10(Med 5 svar)
12. december 2021 kl. 17:13
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Du virker meget selvsikker. Har du nogen former for dokumentation eller noget, der kan minde om det?

Vorborg har flere gange udtalt sig her på forum om, at Flames’ spillere er på fuldtid, hvilket jo indikerer, at lønnen er høj nok til at man kan leve af det. Der er ikke noget beløb sat på, men lur mig om ikke lønnen ligger over niveauet for kontanthjælp 🤷🏼‍♂️
#12(Med 4 svar)
12. december 2021 kl. 19:41
kalle
Ja de spiller på fuldtid men der er ikke andre hold end Astralis og Flames hvor alle 5 spillere sidder med en rigtig fuldtidsløn på fx 20.000+/-. Der sidder flere folk og struggler med økonomien fordi hold vil have dem til at spille CS fuldtid men ikke kan tilbyde dem en "rigtig" løn.
#15(Med 2 svar)
13. december 2021 kl. 01:08
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg læser dit svar som: nej, du har ingen dokumentation for din påstand.
#17(Med 1 svar)
13. december 2021 kl. 22:19
kalle
Har lige udprintet kopier af samtlige holds kontrakter. Jep.
Desuden leaker jeg det lige til whitebear på dust2.
#18(Med 0 svar)
14. december 2021 kl. 01:21
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Mindre kunne også gøre det.
#19(Med 0 svar)
14. december 2021 kl. 12:31
zaecole
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Roej indikerede i et dansk podcast at den forventlige løn for orgs på niveau med flames eller tier 2/3 ligger omkring de 20-30.000kr afhængig af hvilket land du er fra/spiller i. Sådan tolkede jeg det i hvertfald. Så tror ikke at flames, ecstatic og danske teams tæt på deres niveau spiller fuldtid på hvad der svarer til kontanthjælp.
#9(Med 0 svar)
12. december 2021 kl. 14:30
Hunt
"Bedre end de andre"`? Eller SandeN kom og tog holdet på ryggen?

Det er også ærgerlig for ligaen at hverken Flames, Ecstatic eller Singularity(Med det gamle danske hold) ikke er med. Med al respekt for de enkelte spillere, så får vi bare nogle hold/orgs i den bedste liga som nok ikke hører til der. SoA som sejler, AGF med 2 hold?, OPAA der har niveuaet men ikke har en org. Man ville jo ikke i superligaen se 11 venner løbe rundt og slå fck og fcm. Plus de hold som kommer op nedefra er mixhold som splitter op.

Igen, intet ondt om de spillere som helt sikkert kæmper, men udefra set ligner powerligaen ikke en "rigtig" top liga for en sport. Hvilket jeg synes er ærgerligt, da jeg ellers er kæmpe fan :)
#16(Med 0 svar)
13. december 2021 kl. 04:49
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Træls ☹️
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.