
Medie: Astralis sætter Bubzkji på transferlisten
Astralis forsøger at sælge Bubzkji videre.
Det skriver mediet Jaxon i dag.
Mediet har været i kontakt med flere organisationer, som Astralis angiveligt skulle have tilbudt Bubzkji til.
Ifølge mediet skulle Astralis allerede i starten af oktober være begyndt at lede efter et nyt hjem til den 23-årige dansker.
Tilbage i september skrev Jaxon desuden, at den tidligere Complexity-spiller, k0nfig, angiveligt var på vej til Astralis. Dette rygte er dog endnu ikke bekræftet fra nogen sider.
Bubzkji blev en del af Astralis tilbage i juli 2020, og siden da er han blevet hevet ind og ud af det aktive holdkort. Det er dog ikke blevet til meget spilletid for den 23-årige dansker, da han kun har spillet 86 maps, siden han tilsluttede sig Astralis-fanen.
Bubzkji var desuden også den spiller, der blev fravalgt til Astralis-holdkortet til den igangværende major i Stockholm. Her blev det i stedet den nybagte far, gla1ve, der hoppede i Astralis-trøjen.
Jaxon skriver desuden, at Bubzkji ifølge deres oplysninger ikke har en såkaldt "bench clause" i sin kontrakt. Dette betyder altså, at han ikke nødvendigvis går ned i løn, skulle han blive bænket.
Astralis består af følgende:
-
gla1ve -
dupreeh -
Magisk -
Xyp9x -
Lucky -
Bubzkji -
zonic (coach)


























