
Stimen er brudt
Der er ikke længere nogle hold i POWER Ligaen, der er ubesejrede.
Det står klart, efter mandagens kampe i POWER Ligaen, hvor OPAA, der ellers ikke havde tabt, for første gang måtte gå tomhændede fra serveren.
Efter at have slået Astralis Talent i aftenens første kamp, stod de overfor CEPTER BITSKINS, og her var det zyp og kompagni, der sejrede.
Nederlaget rokker dog ikke ved, at BERRY og OPAA stadig ligger solidt til i toppen af tabellen, hvor de ligger á point med AaB.
Favoritter gør rent bord
AGF, der af flere er udråbt som favoritter til at vinde POWER Ligaen, var også i kamp mandag aften, og her gjorde østjyderne rent bord.
Først blev AGF Academy sendt hjem med et 16-5-nederlag, inden Esport Harte Martinsen fik ørene i den velsmurte AGF-maskine.
Slaget skulle stå på Inferno, og her tog AGF 13 runder på T-siden, inden de efter sidebyttet gjorde arbejdet færdigt med tre runder til at tage sejren 16-2.
Med sejrene holder AGF liv i drømmen om slutspil, da de lige nu indtager en delt tredjeplads sammen med MASONIC og CEPTER BITSKINS.