
device er blevet gift - legendarisk Astralis-hold samlet til brylluppet
Den 19. december 2024 blev device og kæresten Rebecca Nilsson forlovet. Den 30-årige 100 Thieves-spiller gik på knæ under en rejse til Thailand, og kæresten sagde ja.
Spoler man tiden frem til lørdag den 4. juli 2026 - lidt mere end halvandet år senere - oprandt den store dag så, hvor det forlovede par igen sagde ja til hinanden under deres bryllup og efterfølgende blev erklæret ægtefolk.
Da det nygifte par blev forlovet tilbage i slutningen af 2024, tørnede device på professionelt plan ud for Astralis. Dengang var han i gang med sin anden periode hos det danske hold.
Den danske AWP-stjerne havde sin første og mest succesfulde periode hos Astralis fra januar 2016 til april 2021. Derefter fortsatte han karrieren hos NIP fra april 2021 til oktober 2022, hvor han sad på bænken og var sygemeldt fra januar til oktober 2022.
I oktober 2022 vendte han tilbage til Astralis, og hans anden periode varede frem til udgangen af 2025. I januar 2026 skiftede han til sin nuværende arbejdsgiver, 100 Thieves.
Til device og den nyslåede bruds bryllup var flere personligheder fra CS-miljøet inviteret, heriblandt både tidligere og nuværende holdkammerater. Flere af dem har flittigt delt billeder fra det nygifte pars bryllupsfest, særligt på Instagram.
Blandt gæsterne var devices tidligere holdkammerater fra Astralis - gla1ve, dupreeh, Magisk og Xyp9x - samt en af holdkammeraterne fra hans anden periode i Astralis, jabbi, Astralis' tidligere sportsdirektør Straube og devices nuværende holdkammerat sirah.
Bandet var samlet igen til devices bryllup lørdag den 4. juli 2026:
Her fra Dust2.dk skal der naturligvis også lyde et stort tillykke med den store dag til både device og hans hustru.














