
"Næsten umuligt at vænne sig til"
IEM Fall kommer til at blive spillet på den nye opdatering, og det har fået flere til at lufte kritik på Twitter.
Turneringen starter allerede på onsdag, og det giver holdene fra gruppe C i BLAST Premier Fall meget begrænset forberedelsestid, da BLAST-gruppen spilles på versionen før opdateringen.
Gruppe C skydes nemlig i gang i dag, fredag, og slutter søndag aften. Mandag rejser holdene til Stockholm og tirsdag står på mediedag i forbindelse med IEM Fall. Det rammer både Complexity, OG, NaVi og FaZe, som alle skal til IEM Fall.
Generelt elsker jeg opdateringer, ændringer til metaen og alt der følger med. Men en skelsættende opdatering lige før et RMR-event og BLAST Premier, come on.. Det gør det næsten umuligt for os, NaVi og OG at træne og vænne sig til det før det vigtigste event i år, skriver Complexitys coach, peacemaker, på Twitter.
Også Graham Pitt, der er ansvarlig for Complexitys CS:GO hold, er utilfreds med timingen af opdateringen.
Virkelig fedt, hvis man skal spille den gamle version i yderligere fire dage til BLAST, før du har en rejsedag, en mediedag, og derefter spiller første kamp til IEM. Fucking fantastisk, skriver Graham Pitt ironisk til nyheden om, at IEM Fall spilles på den nye opdatering.
IEM Fall er det sidste RMR-event, som fungerer som en kvalifikation til majoren i Stockholm. Det er i RMR-turneringerne, at holdene optjener point, som de inviteres til majoren på baggrund af.





























