
IEM Fall benytter den nye opdatering
Natten til onsdag landede der er en stor og skelsættende opdatering til CS:GO, og allerede i næste uge skal flere af verdens bedste hold prøve kræfter med at droppe granater og spille på den nye version af Dust2.
Det skriver IEM på Twitter.
Eventet, der arrangeres af ESL, begrunder det med, at IEM Fall er et RMR-event - altså en del af kvalifikationen til majoren, og derfor er mange af reglerne dikteret af Valve.
Holdene har dermed ikke særlig lang tid til at forberede sig på, hvordan de skal håndtere, at granater nu kan droppes, og det åbner op for nogle potentielt meget interessante kampe.
Astralis, Heroic og Copenhagen Flames er blandt de 24 hold, der deltager i IEM Fall.

























