Tirsdag aften er der igen kampe på programmet i Elgiganten Ligaen.

Tæt kamp i både top og bund inden aftenens opgør

Tirsdag aften er der atter kampe på programmet i Elgiganten Ligaen. Her øjner flere hold ligaens førsteplads, mens Astralis Talent skal viske tavlen ren efter mandagens nederlag.

Mandag var en vild dag i Elgiganten Ligaen, hvor flere af topholdene smed point, og ingen er længere ubesejrede.

Tirsdag går det igen løs for holdene, og her lægger AGF Academy ud mod Campus Vejle * Flammen, der mandag aften slog Astralis Talent. Der er dermed en oplagt mulighed, for at mad0 og resten af Campus Vejle * Flammen-holdet fortsætter de gode takter. Med en sejr kan de bringe sig a point med AGF Academy og AaB.

Campus Vejle * Flammen står dog også overfor MASONIC, der øjner muligheden for at stikke af i toppen af tabellen. De er lige nu på en delt førsteplads med Lyngby Vikings, Tricked og Copenhagen Flames.

Vinder MASONIC deres to opgør tirsdag aften, samtidig med at Copenhagen Flames sætter point til, kan MASONIC for en stund indtage førstepladsen alene.

Sidst på aftenen er der også et vaskeægte topopgør, når Lyngby Vikings klokken 22 brager sammen med Copenhagen Flames.

I aftenens kampe har Astralis Talent også mulighed for at få genrejsning efter mandagens tre nederlag. Klokken 20 tager de nemlig imod AGF, inden østjydernes akademihold, AGF Academy, venter klokken 21.

Tirsdag aften venter disse kampe i Elgiganten Ligaen:

  • 18:00: AGF Academy vs. Campus Vejle * Flammen 
  • 19:00: MASONIC vs. Campus Vejle * Flammen 
  • 20:00: Astralis Talent vs. AGF 
  • 21:00: Alpha vs. Atlando Esports 
  • 22:00: Lyngby Vikings vs. Copenhagen Flames

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.