
Stadig usikkerhed om QBF’s danske satsning
Det er slet ikke sikkert, at Quantum Bellator Fire ender med et dansk hold, selvom organisationen lige nu er i dialog med BERRY. Der er nemlig endnu ikke nogle spillere, som har sat deres underskrift på en kontrakt.
Det bekræfter BERRY over for Dust2.dk.
DBLTAP skrev ellers tidligere på ugen, at netop BERRY var i gang med at samle et dansk hold under den russiske organisation. Ifølge mediet ville holdet, udover BERRY, bestå af Queenix, Maccen, smF, J3nsyy og Staehr.
Det er dog endnu usikkert, om projektet bliver til noget, og i så fald hvilke spillere der bliver en del af holdet.
Den tidligere russiske spiller OverDrive har skrevet på Twitter, at han kun har drøftet ideen om et dansk hold under QBF med BERRY, men at flere af de rygtede spillere intet har med projektet at gøre.
Ifølge Dust2.dk’s oplysninger er det dog ret sikkert, at J3nsyy, Maccen og Staehr bliver en del af BERRY’s mulige hold under QBF. BERRY ønskede ikke selv at kommentere på konkrete spillernavne, da Dust2.dk kontaktede den erfarne ingame leader.























