
Astralis sejrer i Bubzkjis tilbagevenden
Astralis har netop sikret sig en plads i finalen i DreamHack Masters Winter, efter en 2-0 sejr over FURIA.
Kampen blev skudt i gang på Overpass, og her var det et ganske dominerende Astralis, der kunne lukke mappet 16-7 - ikke mindst på grund af en storspillende device, som afsluttede banen med en rating på hele 1.76.
På andet map valgte Astralis at foretage en noget overraskende udskiftning, da de skiftede Xyp9x ud med Bubzkji, som ikke har spillet en eneste kamp siden september.
Det viste sig da også at være en fornuftig beslutning, da vi på Nuke blev vidner til en sand magtpræstation fra Astralis, da det danske mandskab kunne tage sejren med hele 16-6.
Her var det altså ikke til at se, at Bubzkji ikke har spillet en kamp siden september. Den 22-årige Astralis-spiller præsterede nemlig ganske fornuftigt i kampen, og var desuden med til at vinde mange vigtige runder.

Med sejren er Astralis nu klar til finalen i DreamHack Masters Winter, som skydes i gang i morgen klokken 16:00. Her møder de mousesports og ikke mindst landsmanden karrigan, som desuden er tidligere holdkammerat med flere af Astralis-spillerne.





























