
Fjerritslev EsportCollege afslører nyt førstehold
Tidligere i dag kom nyheden frem, at Fjerritslev EsportCollege har samlet et nyt førstehold, som fremover skal repræsentere gymnasiet i blandt andet Elgiganten Ligaen, hvor de er havnet i 2. Division.
Gymnasiet har dog langtfra valgt uerfarne spillere til at repræsentere dem, og blandt de fem spillere dukker flere kendte navne op, som førhen har begået sig højere oppe.
Her spillede hele fire af holdets fem spillere nemlig i 1. Division i sidste sæson af Elgiganten Ligaen, hvorfor målet også helt klart må være oprykning for gymnasieholdet for Leakz og kompagni.
Specielt Lumsen havde en god sidste sæson med AaB Esport, hvor holdet var tæt på at rykke op til Elgiganten Ligaen, men om det nye hold kan levere på samme niveau, må tiden vise.
Fjerritslev EsportCollege offentliggjorde holdet i en video på YouTube, som kan ses herunder:
FG.Sharkgaming består af:
LUMSEN
V1kz
Leakz
Rotmann
Bonfire
Fjerritslev EsportCollege har også et andethold, FG.Nocco, som består af følgende:
Bear
jnsN
Dengzoe
Trille
laugg
Førsteholdet, FG.Sharkgaming, kan ses i aktion allerede på tirsdag, når de støder sammen med Ultra Esport i Elgiganten Ligaen 2. Division D, mens FG.Nocco skal møde Svendborg Orcas i Elgiganten Ligaen 2. Division B på samme tid.