
Sørby forlænger ikke med Flames-holdet*
I kølvandet på afslutningen af Elgiganten Ligaen har flere hold foretaget ændringer, og nu melder Sørby sig også på banen, da foreningen snart står uden spillere på Flames-holdet.
Sørby har nemlig valgt ikke at forlænge spillernes kontrakter, og derfor skal QQ, void og co. på jagt efter et nyt hjem, mens Sørby skal ud og afsøge markedet efter nye spillere til Sørby Flames.
Efter næsten tre år med dette lineup siger vi farvel til nogle rigtig rigtig dygtige drenge. Vi har valgt ikke at fortsætte rejsen, da vi synes, at tiden var til noget nyt for os alle. Drengene er klar til at tage det næste skridt i deres karriere, og vi glæder os til at se dem udfolde det kæmpe talent, de igennem tiden hos os har vist. Det er fem arbejdsomme og mega flittige drenge, som har imponeret klubben med tilgangen til alt både inden- og udenfor serveren, skriver Sørby i et statement.
Holdet spillede i Elgiganten Ligaen i sidste sæson, hvor de endte i bunden af tabellen. I relegation-turneringen kunne de sikre sig overlevelse, men Sørby Flames tabte den afgørende kamp til Atlando og rykkede derfor ned i 1. Division.
Spillernes kontrakter udløber den 30. juni, og de har derfor lige nogle dage tilbage i Sørby-trøjen.
Holdet består af:
void
SaCuL
FeZ
wezx
Opdatering d. 22. juni kl. 19:15*
QQ har kontaktet Dust2.dk og fortæller, at han ikke længere vil være en del af holdet, da han søger nye veje.