
marie skal til Dallas
Natten til lørdag sikrede marie og FlyQuest RED sig en plads ved ESL Impact League Season 7 Finals på LAN i Dallas.
Det skete efter en sejr over Ghost, som skubbede dem over spærregrænsen på 18 point.
marie og co. besejrede Ghost med samlet 2-0. De vandt begge maps i forholdsvis sikker stil med cifrene 13-8 og 13-7.
FlyQuest RED endte på en andenplads i den nordamerikanske ESL Impact League-turnering, lige efter Supernova Comets.
Med andenpladsen i den nordamerikanske ESL Impact League-turnering har FlyQuest RED nu sikret sig deltagelse i finaleeventet på LAN, som spilles sideløbende med IEM Dallas 2025.
maries landsmænd, ramziiN og NaToSaphiX, kvalificerede sig allerede fredag eftermiddag sammen med resten af NIP Impact-holdetvia en three-way-tie-afgørelse.
Den sidste kamp i de regionale turnering blev spillet lørdag aften mellem franske Prototype Blaze og julianos Eco Warriors, hvor det franske hold trak sig sejrrigt ud af opgøret med en 2-0-sejr efter dominans på Dust2 og tæt opgør i overtid på Ancient.
Alle otte hold er nu fundet til hovedturneringen, der spilles fra 23. maj til 25. maj 2025, med en samlet præmiepulje på over 1.640.000 kroner – hvoraf næsten 500.000 kroner går til vinderholdet.
Holdene til ESL Impact League Season 7 Finals er:
• Imperial Valkyries
• NIP Impact
• DMS
• Prototype Blaze
• FURIA fe
• MIBR fe
• Supernova Comets
• FlyQuest RED
Imperial Valkyries er forsvarende mestre og har vundet turneringen de sidste seks gange.