
Stort marie-interview: "At komme til USA var altid min drøm"
18-årige marie og FlyQuest RED deltager lige nu ved ESL Impact League Season 7 Finals i Dallas. Efter en tæt kamp mod de forsvarende mestre Imperial Valkyries fangede Dust2.us marie for at få nogle ord på overgangen fra Danmark til USA.
Det er en overgang som marie har taget med et smil og ikke mindst takket være sine holdkammerater:
Det har været fantastisk og pigerne er så søde og der er mega god stemning på holdet. At komme til USA var altid min drøm og at være her med så fantastisk et hold med ens bedste venner. Det kunne ikke være bedre.
For marie var det altid drømmen at flytte til USA og efter Astralis Women gik fra hinanden åbnede det den perfekte mulighed for marie:
Efter Astralis Women skrev GooseBreeder til mig og jeg tænkte bare "Hell yeah!" Jeg ville vildt gerne spille for FlyQuest RED og har ofte set GooseBreeder på YouTube og nu er jeg her, så jeg er meget stolt af mig selv.
Det var også vigtigt for marie at hun havde støtte hjemmefra til at tage så stor en beslutning i sin unge alder:
Mine forældre har støttet mig meget og vil mig alt det bedste. Jeg har al den støtte i verden jeg kunne ønske mig hjemmefra. Det var en "once in a lifetime" mulighed så de opfordrede mig til at sige "Fuck it" og gøre det.
Holdkammeraterne har også hjulpet marie med at føle sig hjemme og godt tilpas i de nye omgivelser i Texas, hvor der er en del varmere end i Danmark.
Jeg bor sammen med to af pigerne fra holdet i en lejlighed lige nu og det føles som at være hjemme. Jeg har ingen hjemve og jeg bor med mine bedste venner. Livet er perfekt.
Den største forskel (på Texas og Danmark red.) er, at det er meget varmere her, så vi bruger meget tid ved lejlighedens pool og få en god tan, ellers bruger jeg meget tid på at hygge med pigerne og spille Faceit.
marie og FlyQuest RED spiller lige nu en Bo3-eliminationskamp mod brasilianske MIBR fe.
Se marie og co. i aktion på streamen herunder: