
NaVi sender G2 ud af BLAST Premier
BLAST Premier Spring 2020 EU Finals har haft sit første opgør i dag, da NaVi og G2 stødte sammen. Her sejrede førstnævnte hold 2-1, som derfor sender G2 ud af turneringen.
G2 valgte Mirage som det første map, men her var NaVi på alle måder det bedre hold, da s1mple og electronic sikrede sit hold mappet 16-3.
Dernæst skulle der spilles på Train, hvor G2 kom godt fra start med en 9-6 føring. NaVi forsøgte at komme tilbage på deres eget map, men til sidst sejrede G2 16-11.
Kampen skulle derfor afgøres på Nuke, og selvom NaVi var foran 11-4, fik G2 gjort mappet til en tæt affære, men i sidste ende vandt NaVi Nuke 16-13 samt kampen 2-1.

NaVi er derfor fortsat med i turneringen, men G2 slutter BLAST Premier Spring 2020 EU Finals på en 5.-6. plads. Indtil videre ser plads- og præmiefordelingen for turneringen således ud:
- 1. plads: ~ 2,23 millioner kroner + BLAST Premier Global Finals spot
- 2. plads: ~ 433.000 kroner + BLAST Premier Global Finals spot
- 3. plads: ~ 200.000 kroner
- 4. plads: ~ 133.000 kroner
- 5.-6. plads: ~ 100.000 kroner
- 5.-6. plads:
G2 ~ 100.000 kroner
- 7.-8. plads:
OG ~ 66.500 kroner
- 7.-8. plads:
ENCE ~ 66.500 kroner
Det andet og sidste opgør for i dag igangsættes derfor om lidt. Her støder NiP og Vitality sammen, hvor der også kæmpes om overlevelse.
Kampen streames live på BLASTs Twitch, som du finder herunder.