innocent var for stor en udfordring for Ambush i dag.

Ambush taber tæt opgør til Illuminar

Det blev til to tætte maps mod Illuminar, som sejrede over Ambush, og de skal derfor spille et decideropgør mod Budapest Five.

Ambush spillede i dag deres andet opgør i CyberBet Summer Cup 2020, hvor de tog kampen op mod Illuminar, men her måtte danskerne se sig slået på to maps.

Kampen blev igangsat på Overpass, hvor Illuminar kom godt fra start med en 10-5 føring. Ambush skød tilbage i anden halvleg, men måtte til sidst lade mappet gå til Illuminar, som lukkede Overpass 16-13.

Dernæst skulle der spilles på Nuke, og endnu engang var Illuminar det bedre hold ved halvleg, da de kom foran 9-6. Ambush havde dog ikke givet op, og de leverede også en stærk T-side, men Illuminar var desværre også bedre på dette map, da de vandt Nuke 16-14 samt kampen 2-0.

Ambush
0 - 2
Illuminar
Alle maps
Ambush K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 41 - 44 -3 70.6 71.2% 1.03
Danmark Thomas 'Ryxxo' Nielsen 34 - 36 -2 66.9 66.1% 0.92
Danmark Filip 'zeq' Pedersen 36 - 46 -10 73.9 62.7% 0.88
Danmark Peter 'Inzta' Kragelund 29 - 40 -11 60.0 64.4% 0.82
Danmark Berthel 'Typos' Nielsen 29 - 44 -15 55.6 61.0% 0.74
Illuminar K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Paweł 'innocent' Mocek 50 - 33 +17 87.7 76.3% 1.42
Paweł 'reatz' Jańczak 43 - 35 +8 83.3 78.0% 1.23
Mikołaj 'mouz' Karolewski 41 - 35 +6 69.4 78.0% 1.17
Janusz 'Snax' Pogorzelski 42 - 34 +8 71.0 72.9% 1.15
Arek 'Vegi' Nawojski 34 - 35 -1 71.7 74.6% 1.06

Ambush taber dermed kampen mod Illuminar, som derfor er videre til slutspillet. Det betyder samtidig, at Ambush skal vinde sit sidste opgør i gruppespillet for at gå videre til slutspillet, hvor de skal dyste mod Budapest Five.

Til CyberBet Summer Cup 2020 kæmpes der om 60.000 kroner. Førstepladsen lyder på 40.000 kroner, mens nummer to tager de resterende 20.000 kroner. Turneringen færdigspilles den 26. juni.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.