
Tæt løb i Danish Pro League
Vi er allerede halvvejs inde i juni, og der er derfor allerede blevet spillet en del kampe i de forskellige ligaer i Danish Pro League.
I spidsen af DPL finder vi flere velkendte spillere, hvor både dinesen, Maccen og BERRY er at finde i top 3 i den bedste hub.
I DPL-A ser vi AaB-spilleren FrawFact helt i top med 1060 point. Han bliver dog stærkt forfulgt af colon og happiiiiii, som har henholdsvis 1054 og 1045 point, og de skal derfor ikke vinde mange kampe for at indhente FrawFact.
Der har også været godt gang i DPL-B, hvor andenpladsen har hele 171 kampe under bæltet. Sant1CEZ har dog "blot" fået 1057 point på de mange kampe, og han er derfor stadig lidt bagefter BLAYAN, som fører hubben.
DAXN2STRONK har taget førstepladsen i DPL-C, hvor folk skal være mellem level 1-5 for at spille i. Her har DAXN2STRONK fået samlet 1066 point til sig, mens anden- og tredjepladsen har henholdsvis 1057 og 1054 point.
DPL

- 65% af præmiepuljen + FPL kvalifikation
- 25% af præmiepuljen + FPL kvalifikation
- 10% af præmiepuljen + FPL kvalifikation
DPL-A

- 65% af præmiepuljen + DPL prøveperiode
- 25% af præmiepuljen + DPL prøveperiode
- 10% af præmiepuljen + DPL prøveperiode
- Spiller med flest kampe: 620 kr.
- Tilfældig spiller med min. 20 kampe: 310 kr.
- Tilfældig spiller med min. 20 kampe: 310 kr.
DPL-B

- 65% af præmiepuljen
- 25% af præmiepuljen
- 10% af præmiepuljen
- Spiller med flest kampe: 620 kr.
- Tilfældig spiller med min. 20 kampe: 310 kr.
- Tilfældig spiller med min. 20 kampe: 310 kr.
DPL-C

- 65% af præmiepuljen
- 25% af præmiepuljen
- 10% af præmiepuljen
- Spiller med flest kampe: 620 kr.
- Tilfældig spiller med min. 20 kampe: 310 kr.
- Tilfældig spiller med min. 20 kampe: 310 kr.
Udover pengepræmierne, som AMD skyder i Danish Pro League, kommer du også til at kunne vinde AMD Ryzen 7 3700X, AMD Ryzen 5 3600 og AMD Radeon RX 5600 i juli, men mere info om dette følger, når vi nærmer os.
Det er hele tiden muligt at komme i gang med Danish Pro League, det kræver blot, at du subscriber til Dust2DK på FACEIT. Når du har gjort det, kan du joine den hub, som passer til dit niveau, og så spiller du med om oprykning og præmierne.