
MultiHunters fuldender startfemmeren
MultiHunters har i dag offentliggjort holdets to seneste tilføjelser, da de har fuldendt startfemmeren med GiZMO og YoungMS.
I sidste uge kom det frem, at d0pmax og ValcoNN tog afsked med holdet, og herefter satte Dust2.dk Raven i talerstolen for at få en forklaring på deres exit.
Siden da har holdet ledt efter to nye spillere, som skal hjælpe dem gennem Elgiganten Ligaen 1. Division, og disse spillere er nu blevet offentliggjort i form af GiZMO og YoungMS.
Målsætningen for holdet virker også til at være høj, da GiZMO tror, at de kan ende sæsonen på en tredjeplads på trods af at være nummer syv i øjeblikket. Det fortæller han på MultiHunters hjemmeside.
Med GiZMO og YoungMS på holdkortet, ser MultiHunters nu således ud:
Raven
MALRNN
HezZy
GiZMO
YoungMS