Tap, tap, tap, tap. Headshot Machine!

Headshot Machine: ScreaM spoler tiden tilbage

Et ScreaM-highlight i 2025? Ja tak!

ScreaM er nok en af de mest ikoniske Counter-Strike-spiller nogensinde.

Han var en topspiller i de første år af CS:GO på forskellige franske hold og vandt flere store turneringer.

Men det han er allermest kendt for, er hans specielle spillestil med en ultrahøj headshot-procentdel, hvor han foretrækker at "tappe" i stedet for at "spraye", når han skyder med riflerne.

Blandt topspillere i Counter-Strike har ScreaM stadig den højeste procent af headshot-kills af alle og over andre aimguder som b1t, Twistzz, donk og NiKo. Hele 68% af ScreaMs kills kom via en kugle til hovedet. Over hele karrieren!

Når det fungerer, ser det virkelig lækkert ud, men det kan samtidig virke fjollet, hvis han ikke rammer de superpræcise headshots.

ScreaM skiftede spil i 2020 og startede en ny karriere i Valorant, men spiller og streamer stadig Counter-Strike.

Og torsdag aften postede headshot-maskinen et klip fra sin stream, hvor han spolede tiden tilbage og gav os et klassisk ScreaM-highlight. Et ACE med fire lækre taps og fem headshots i alt.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.