
ENCE kvalificerer sig til BLAST Premier Spring Showdown
ENCE kvalificerede sig i går til BLAST Premier Spring Showdown, da de slog Apeks i semifinalen til Elisa Invitational.
Finnerne brugte deres nye spiller, Jamppi, i turneringen, og det var derfor spændene at se, om han kunne følge med på et lidt højere niveau. Det kunne han sagtens, og ENCE vandt derfor også samtlige maps i turneringen, hvorfor de kvalificerede sig til BLAST Premier Spring Showdown.
I den afgørende kamp i går aftes hed modstanderen jo Apeks. Dette var en meget vigtig kamp, da vinderen gik videre til BLAST Premier Spring Showdown, mens taberen måtte se sig slået på målstreget og tage tomhændet hjem.
Her viste ENCE og Jamppi, hvorfor de var storfavoritter til at vinde over det norske mandskab, da de tog en komfortabel 2-0 sejr. Begge maps endte nemlig i finnernes favør, da de vandt 16-13 og 16-8.

Det var altså en succesfuld første turnering med Jamppi på holdet, men om ENCE og Jamppi kan holde niveauet i fremtiden, må tiden vise.